Følg med med Email

31. oktober 2016

Stemmeværker i Ribe – middelalderbyens utilgængelige mosser

Af Mette Kirkebjerg Due

Mangt en mosinteresseret besøgende har sikkert sukket dybt og længselsfuldt ved synet af de mosbeklædte sten og stemmeværker, når turen er gået til Danmarks ældste by, Ribe. Det har jeg i hvert fald selv!


Men de indhegnede haver, stejle husgavle og det brusende vand gør lokaliteterne utilgængelige for den almindelige besøgende. Så da jeg hørte rygtet om, at de tre centrale stemmeværker i Ribe skulle tørlægges i forbindelse med at murværket skulle efterses og renoveres, var chancen der. Næsten en sidste chance kunne man sige, for med renovering følger også højtryksrensning og fjernelse af generende biologisk materiale - såsom mos.

Kommunen informerer om renovationsarbejdet. På kortet kan man se de tre åløb, som passerer Ribes middelalderlige bymidte. Ydermøllen ligger længst mod nordøst, Midtmøllen er i midten, og Frislusen er længst mod sydvest.
De tre stemmeværker – eller vandmøller – i Ribes gamle bymidte har en lang historie. Ribe Å forgrener sig i et deltaforløb gennem de store eng- og mosestrøg øst for Ribe, og i flere løb i og omkring Ribe. I middelalderen blev åen stemmet op, og der blev bygget møller de tre steder, hvor åen passerede byen.

Længst væk fra den gamle bymidte lå Ydermøllen. Det er den eneste af de tre ”møller”, som i dag har et egentligt møllehjul.  Stemmeværket i det midterste løb hedder logisk nok Midtmøllen, mens Kongens Mølle var beliggende tættest på det gamle kongeslot, Riberhus. Den nuværende opstemning på stedet kaldes for Frislusen.

Under broen ved Ydermøllen. Møllehjulet kan anes bagest til højre. Metalstængerne er en del af et stillads, som blev stillet op i forbindelse med renoveringsarbejdet.
Ydermøllen stod først for tur til renovationsarbejdet i sommeren 2016, og blev derfor først besøgt. Det skulle siden vise sig at være langt den mest interessant lokalitet bryologisk set, men alle tre steder blev undersøgt efter tur i april – juni måned. Timingen var altafgørende, for det var først muligt at komme ned i åløbet ved det enkelte stemmeværk, efter der var blevet sat en spunsvæg – en opstemning – op i vandløbet opstrøms værket. Samtidig skulle entreprenørfirmaet, som udførte arbejdet, helst ikke være nået at komme i gang med at spule væggene omkring stemmeværkerne alt for meget.

Broen ved Ydermøllen set fra vest. Bemærk de mange mosbegroede sten i vandløbet med Platyhypnidium riparioides og Fontinalis antipyretica.
Noget af det, som er med til at gøre stemmeværkerne så interessante i lokal sammenhæng, er tilstedeværelsen af sten og kalk. Ribe er som bekendt beliggende vest for israndslinjen og landskabet er som udgangspunkt surt, sandet og fattigt på ordentlige, mosbegroede stenblokke.

Mens arter som Platyhypnidium riparioides og Fontinalis antipyretica er kedsommelige forventeligheder i østdanske vandløb, er de sjældent set her på egnen. Det var derfor en glædeligt at finde dem i massive mængder på stenene i vandløbet og på murværket især ved Ydermøllen.

Et andet interessant fund ved Ydermøllen var den store forekomst af Orthotrichum cupulatum. Det er en art, som egentligt er meget let at kende på sine store, runde sporehuse, men som sandsynligvis overses, hvis man ikke lige er der på det rette tidspunkt. Arten blev også fundet ved Midtmøllen, men i langt mindre mængder.

Orthotrichum cupulatum ses midt i billedet med de mørke blade og store sporehuse. 
Endnu en art, som særligt skal fremhæves, er Leskea polycarpa. Igen er det ikke helt ualmindelig at finde den i Østdanmark, men det er et usædvanligt fund i det vestjyske. Af andre mosser tilknyttet vand blev der bla. fundet Leptodictyum riparium og Hygroamblystegium tenax. Som et kuriosum vokser der Rhizomnium punctatum inde i fisketrappen ved Midtmøllen.

Artiklens forfatter studerer noget meget interessant.

Der blev selvfølgelig også fundet en del almindelige beton-mosser og generalister. Amblystegium serpens gik igen på alle tre lokaliteter. På de lange, solbeskinnede mure vest for Ydermøllen voksede der, foruden imponerende tæpper af den ikke helt almindelige Syntrichia latifolia, en del Schistidium apocarpum (s.s.). I revner og sprækker i betonen blev der fundet Didymodon fallax, Barbula convoluta, Syntrichia ruralis, Bryum capillare og Ceratodon purpureus, mens der mere frit voksede tuer af Grimmia pulvinata og Orthotrichum anomalum. På de lidt mere skyggede og fugtige steder blev der fundet både Zygodon rupestris  og Zygodon viridissimus.

Midtmøllen set fra øst. Vandstanden er normalt for høj til, at der kan gro noget på stenene i selve vandløbet. Bemærk ”kulturlaget” i vandløbsbunden med bla. en halv havemur.
Der var en meget tydelig forskel i både mængden af mos og antallet af arter mellem Ydermøllen og de to andre stemmeværker. Det skyldes sandsynligvis flere ting. Vandstanden i Ydermøllen er normalt så lav, at der kan gro mos på stenene, mens der lader til at være for meget vand ved Midtmøllen og Frislusen. Der var dog også væsentligt mere mos på væggene langs vandløbet både ved selve Ydermøllen og et langt stykke nedstrøms, end der var ved de to øvrige møller. Der er den store forskel, at Ydermøllen stadig har et egentligt møllehjul, som er med til at piske vandet op. Dette kan måske have betydning for luftfugtigheden i området, og dermed for lokalitetens egnethed som voksested for mosser.

Vandløbet ved Midtmøllen var generelt fattigt på mosser, men til gengæld rigt på potteskår og ferskvandssvampe.