I forbindelse med at foreningen søsatte sin nye blog, blev
der udskrevet en navnekonkurrence. Der kom flere gode bud, uden deltagelsen dog
var overvældende. Det på trods af, at man kunne vinde et helt årsmedlemsskab. Budene
lød blandt andet ’Mosstafetten’, ’Bryoblog’,’Bryologisten’, ’Mosvennerne' osv. Tusind
tak til jer der deltog!
Bestyrelsen har ved anonym afstemning afgjort, at bloggen i
fremtiden skal hedde ’Sporehuset’. Jan Larsen står bag forslaget, så stort
tillykke til ham!
Har du en lille tekst om din yndlingslokalitet, en turbeskrivelse,
en art du har studeret i særlig grad eller bare nogle gode mosbilleder, så vil
det være meget velkomment på vores fælles blog i det kommende år.
Til slut skal der blot lyde et: Godt nytår!!!, håber det må bringe mange spændende mosser!