4. december 2019

Skikkild Hede med Helm Polde – en hede fuld af overraskelser!

af Marie Glahn og Mette K. Due

Tænk på en stor hede med meget blåtop (Molinia caerulea)… Lidt kedeligt, ikke? Det tænkte vi også, den gang vi i 2017 i BioWide-regi skulle registrere mosfloraen i prøvefeltet på Skikkild Hede. I det følgende kan du høre om heden med de mange overraskelser. Men først kommer lige et overblik over området.

Skikkild Hede er et ca. 100 ha stort hede-område i den statsejede Hønning Plantage i Sønderjylland. Hederne er en del af Natura 2000-området Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Den nordligste del af hedeområdet er overvejende våd hede og kan betegnes som blåtophede med indslag af tørvelavninger og i tilknytning til disse flere gravede vandhuller. I nordvest findes den afgravede tørvemose Sprøggelmose, som i dag er meget påvirket af dræning.

Den sydlige del består af indlandsklitter og er også kaldet Helm Polde. Helm Polde har en tilstandsfredning fra 1952, og der findes her flotte enekrat. Der blev i 1980’erne givet dispensation til naturpleje i form af bl.a. afbrænding og græsning, da man lidt tilfældigt fandt ud af, at den efterhånden græsdominerede hede fik stor lyngforyngelse efter en mindre ildspåsættelse. Som der står i fredningen: “Det kan i dag beklages, at det ikke lykkedes pyromanen at brænde en større del af heden, inden ilden blev bekæmpet” (Fredningsnævnet 1952).

               Skikkild Hede ligger i det vestlige Sønderjylland.               

Området er indhegnet (gul linje). Indhegningen er på ca. 120 ha
og inkluderer Skikkild Hede med Helm Polde og Sprøggelmose
i nordvest samt lidt vandlidende plantage (NST Vadehavet).

Det fredede område, Helm Polde (grønt polygon) (fredninger.dk).

BioWide i regi af Bryologkredsen
I 2017 var registrering af mosser til BioWide-projektet i gang. Det var indtil da ikke blevet til mange sjove fund for den sønderjyske delegation bl.a. bestående af dette indlægs forfattere. Feltet var pletvist vådt med tørvemosser ind imellem de gamle blåtop-tuer, pletvist lidt tørrere. Vi var selvfølgelig meget grundige og indsamlede samvittighedsfuldt alle de mosarter på prøvefladen, som vi kunne finde, herunder det sædvanlige grønne fnuller fra siderne af større tuer. I laboratoriet kom den store overraskelse til mosbestemmelsesaften i Ribe, hvor en lille uanselig levermos blev bestemt til Calypogeia arguta.

Det kunne have været første registrerede fund af arten for Danmark, der først blev føjet til listen over danske levermosser i 2014. Ikke fordi, at den ikke har været her længe, for allerede tilbage i 1949 blev arten indsamlet ved Sig nær Varde. Den blev dog ikke bestemt korrekt, og der gik således 65 år, før lervermosekspert Kell Damsholt opdagede den blandt andre mosser i et herbariebelæg. Arten ligner en lille Calypogeia fissa men har to udadrettede tænder i spidsen af bladet. Hos Calypogeia fissa er tænderne rette eller peger indad. I mikroskop kan man være heldig at få øje på de stribede bladceller, der udelukker andre lignende danske arter. Voksestedet på siden af en blåtoptue er typisk for arten, men den kan også findes på andre substrater (BBS Field Guide 2010). Arten synes at have en oceanisk udbredelse i Europa (gbif.com), og blev da også fundet på et lignende habitat på Bryologkredsens forårsekskursion til NØ Holland 2018. Arten er i år også fundet i Thy og er formentlig overset.

Calypogeia arguta. Kort over fundet i 2017 i BioWide-feltet.

Bemærk de udadrettede tænder i bladspidsen af C. arguta.

         De stribede celler er karakteristiske for C. arguta.         
Fotos: Mette K. Due.
Helårsgræsning på heden
Naturstyrelsen har i årtier plejet dele af heden med kreaturgræsning. I forbindelse med et visionært naturprojekt, som inkluderer helårsgræsning uden tilskudsfodring i en fold på 120 ha, blev der igen rettet opmærksomhed mod den store hede. I sensommeren 2019 - efter den ekstremt tørre sommer i 2018 - blev der observeret adskillige udtørrede vandhuller i den nordlige del. Et rødt skær af fladedækkende vandportulak (Lythrum portula) i flere af hullerne lokkede de nysgerrige biologer på tur ad flere omgange. I det nordøstligste vandhul fandtes - ud over en bred zone af næringsfattig, tidvist udtørrende søbred - et parti i midten, som var anderledes. Pletvist var et leret lag nederst i det gravede vandhul eksponeret. En meget lille akrokarp mos med siddende sporehus på det optrådte, fugtige ler - ikke ulig en Ephemerum - blev indsamlet. Arter med siddende sporehuse er altid spændende! Efter hjemkomst blev den lille mos bestemt til Micromitrium tenerum – en ny art for Danmark!

Arten kendes fra Ephemerum bl.a. på de næsten utandede blade, der ikke har nerve, og det runde, sorte sporehus. Der var tale om et tilsyneladende typisk voksested for arten, som angives at være optrådt/forstyrret og tidvist vanddækket mudder. Trods eftersøgning fandt vi desværre ikke den sjældne levermos Riccia huebeneriana, som kan have samme krav til voksested (Fritz & Nilsson 2019). Til gengæld fandt vi Atrichum tenellum, som også ynder forstyrret, fugtig mineraljord. Om M. tenerum er overset i Danmark er svært at sige, for den lader til at være sjælden i hele Europa. M. tenerum kan være svær at finde grundet sin klejne størrelse og dens korte fremkomst på et muligvis sjældent habitat.

Micromitrium tenerum. Kort over fundet
       samt 
Fossombronia foveolata, Atrichum tenellum,       
Vandportulak (
Lythrum portula) og Fin Bunke
(
Deschampsia setacea) i samme vandhul.

 M. tenerum med sorte, ginsende, kuglerunde sporehuse

Voksested for M. tenerum med det blottede ler med arten
kan ses i den nedre del af billedet.
Fotos: Mette K. Due.
Blåtop, blåtop, blåtop
Hedeområdets præg af flyvesand betyder formentlig, at området har en meget lang historie som lysåben, næringsfattig natur. I den østlige del af Helm Polde langs den N-S-gående vej ligger en lavning i forlængelse af indlandsklitterne. Lavningen er domineret af store, gamle blåtoptuer og virker umiddelbart meget ensformig og artsfattig. Vandstanden er sandsynligvis svingende, da der ikke findes mange tørvemosser. Ikke just en fristende genvej at skyde på vej hjem fra en eftermiddagstur. Ikke desto mindre blev der i tusmørket skimtet noget småt og lysegrønt på toppen af et gammel bregnestød. I luppen var der ingen tvivl: Leptodontium gemmascens i fuld “flor” (med talrige ynglelegemer i bladspidserne)! En ret sjælden art i Danmark, og som hidtil kun er fundet på nordvendte eller fugtige, gamle stråtage, primært i Nordsjælland. Et opslag i den britiske feltflora bekræftede mistanken, for artens naturlige voksested er angivet som surt og vådt græsland på nedbrudt materiale. Ved Helm Polde er den fundet på toppen af tuer af blåtop og smalbladet mangeløv (Dryopteris carthusiana). Tuerne er karakteriseret ved at være store/gamle og med kun lidt løv, sandsynligvis pga. græsning og kreaturernes tråd. Til gengæld er materialet på toppen ikke meget ulig et halvråddent stråtag. Tuerne står med nogen afstand fra hinanden (hvilket gjorde genvejen ikke helt så ubehagelig som forventet), og arten er pt. fundet på to mindre områder, som begge er på overgangen fra indlandsklit til våd blåtophede. Med sine ynglelegemer på bladspidserne er det en meget karakteristisk og i felten let genkendelig art.

            Leptodontium gemmascens. Kort over fundet.            

Den lysegrønne farve og de talrige ynglelegemer (gemmae)
i bladspidserne er gode feltkarakterer for
L. gemmascens.

 Habitatet er fugtigt, surt græsland med gamle tuer af  bl.a.
blåtop og bregner.
Fotos: Marie Glahn.
Hvorfor?
Vi har spurgt os selv: hvorfor bliver denne hede ved med at overraske? Trods vores relativt gode erfaring med eftersøgning af mosarter på våde heder (primært i Sydvestjylland), har vi ikke set noget lignende. Hvad gør denne hede så speciel?

Heden har en størrelse og en variation i flere abiotiske faktorer, som naturligvis må give plads til variation og dermed flere forskelligartede levesteder.

Derudover virker heden i meget ringe grad næringsbelastet, sandsynligvis pga. den omgivende plantage samt pga. det næringsfattige og dynamiske flyvesand. De store, veludviklede blåtoptuer tyder på forskelligt græsningstryk gennem tiderne, hvor blåtop ved lavere græsningstryk formodentlig har tendens til at sprede sig på vådere partier. Den periodevise afgræsning siden 1980’erne - og fra 2017 med helårsgræsning - har nu resulteret i nogle gamle, nedbidte og “fritlagte” blåtoptuer, som ikke ses så mange steder.

Gamle blåtoptuer, hvis løv dog stadig tillader lys at trænge ned til det tuedannende substrat, er altså naturligt habitat for både C. arguta og L. gemmascens. Desuden er klimaet i denne del af Sønderjylland oceanisk og med stor nedbørsmængde (ca. 1000 mm om året), hvilket formodentlig medvirker til at holde mikroklimaet fugtigt.

En anden vigtig faktor for særligt L. gemmascens er sandsynligvis også, at der ikke forekommer saltpåvirkning, som eksempelvist på kystnære, egnede habitater i landsdelen, hvor arten er eftersøgt men endnu ikke fundet.

Blåtop ses i dansk naturforvaltning som en indikator på en negativ udvikling for hederne. Mange våde heder er i dag tilgroet med blåtop, sandsynligvis pga. næringsberigelse og manglende drift som græsning. De store arealer med gamle blåtop-tuer på Skikkild Hede og Helm Polde bidrager dog med strukturel variation, og udgør levested for to sjældne mosarter. Det er vores opfattelse, at udbredte bestande af blåtop kan være et helt naturlig element på heden som resultat af skiftende græsningstryk, og ikke blot en indikator på en utvetydig, negativ udvikling.

Et atypisk indslag på heden som et sommerudtørret og delvist leret vandhul giver naturligvis variation og dermed mulighed for at finde flere arter. Det lerede substrat på søbunden formodes at være tilført vandhullet for at mindske sommerudtørring på den sandede smeltevandsslette. Formålet med vandhullerne menes netop at være sikring af vand til kreaturerne, den gang græsning blev indført i 1980’erne. Det pågældende vandhul med M. tenerum var i øvrigt meget næringsfattigt, hvilke kan give anledning til spekulation om denne naturtypes hyppighed i Danmark, hvor vandhuller med leret bund ofte findes i de mere frodige egne. En længere græsningshistorik på heden kan også være en positiv faktor for arter tilknyttet dette på flere måder forstyrrede habitat.

På med gummistøvlerne
Vi har i denne artikel forsøgt at give et indblik i de overraskende fund af mosser på Skikkild Hede. Om hedeområdet gemmer på mere, eller om der som følge af et naturprojektet med planer om dræningsstop af Sprøggelsmose dukker nye spændende arter op, vil tiden vise. Men vi håber, at denne artikel har givet inspiration til fremtidige feltture – der er så meget at finde derude, hvis bare man er ihærdig nok – selv på en blåtophede. God tur!

Referencer
Atherton, I., Bosanquet, S. & Lawley, M. (ed). 2010. Mosses and Liverworts of Britain and Ireland – a field guide. 1st edition. BBS.
Siden, som beskriver Calypogeia arguta, kan hentes her: https://rbg-web2.rbge.org.uk/bbs/activities/liverworts/Calypogeia%20arguta.pdf

Fredningsnævnet 1952. Fredning af Helm Polde. https://www2.blst.dk/nfr/01948.02.pdf

Fredninger.dk: https://www.fredninger.dk/fredning/helm-polde/

Fritz, Ö. & Nilsson, S. G., 2019. Röd gaffelmossa – massförekomster av en hotad habitatspecialist. – Svensk Bot. Tidskr. 113: 232–242.

NST Vadehavet. NST-nyhed 2017: https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2017/jun/storfenne-ved-helm-polde/