Følg med med Email

15. november 2020

Mosnørd på rejse

af Bent Odgaard

Før eller siden kommer en mosnørd i denne situation:

Man er et nyt sted gennem længere tid, man ser nogle spændende mosser, man har sin lup, men er i tvivl og kan dårligt vente til man kommer hjem til mikroskopet. Hvad gør man så?

Mine trinvist mere og mere målrettede løsninger på dette problem er samlet herunder.

Først fandt jeg ud af, at selv med en lup på 20x kan man forbedre mulighederne ved simpelthen at lave et bladpræparat, og så se på det i luppen op mod en lys himmel eller en anden lyskilde. Dette er

REJSEKIT nr. 1lup 20x, solid pincet, præparatglas og dækglas.

Rejsekit nr. 1

Man kommer overraskende langt med kit nr. 1 i forhold til bladform, midtnerve, bladvingers afgrænsning og grovere tænder. Man kan endog skelne de enkelte celler, hvis de er over ca. 15 µm brede (20x lup), hvilket kan være nyttigt til f.eks. at adskille Pohlia cruda (cellebredde op til 12 µm) fra Pohlia wahlenbergii (cellebredde over 15 µm, oftest bredere). Eller Polytrichum longisetum (bladrandceller 16-20 µm i diameter) fra en Polytrichum formosum (bladrandceller 10-14 µm) med usædvanligt bred bladrand.

Næste trin kunne være at anskaffe en lup med større forstørrelse. Her skal man være lidt på vagt, fordi nettet flyder over med billige lupper, der lover f.eks. 30x eller 40x. Så køb et anerkendt mærke af god kvalitet, så er du mere sikker på forstørrelsen. Lupper med høj forstørrelse har altid en lille diameter i glasset.

REJSEKIT nr. 2lup 20x, solid pincet, præparatglas og dækglas + lup med højere forstørrelse.

Under Coronakrisens mange aflysninger blev der penge til overs på kontoen, og jeg har anskaffet den såkaldte Weinschenk-lup, som er en klassiker af høj kvalitet med 10x, 20x og – sammenklappet – 28x. Den produceres for nuværende af firmaet Krüss, koster ca. 387 EURO og kan bestilles her: https://www.kruess-shop.de/Loupes/Weinschenk:::21_44.html?language=en.  De ekstra 8 gange giver overraskende meget opløsning, og luppen er virkelig en fornøjelse at bruge.

Weinschenk-luppen, her er 20x linsen foldet ind over 10x linsen til en samlet forstørrelse af 28x

På et andet niveau: I Bauhaus lod jeg mig friste af et Digiphot ”Clip type microcope”, som lover 60 – 100x. Det er en overdrivelse, men den giver nok ca. 50x vil jeg tro. Den kostede ca. 200 kr. og min forventning var derefter: ringe. Der fulgte en holder med til smartphone, men det har jeg ikke forsøgt mig med. Den har indlagt lys, men fungerer efter min erfaring bedst ved at holde et bladpræparat op mod lyset og så kigge på det i Digiphot’en. Meget vanskelig at bruge sådan håndholdt, fordi man både skal finde et blad, og holde præparatet i den rigtige afstand af luppen. Den lavet et omvendt billede, så det bliver det jo heller ikke nemmere af. Men det kan lade sig gøre, og jeg har da haft nogen glæde af det lille instrument på rejser.

Digiphot-luppen der giver en forstørrelse på ca. 50x

Under et nyligt 2 måneders ophold udenlands uden mikroskop eskalerende frustrationen dog så voldsomt, at jeg nu har besluttet at købe et egentligt rejsemikroskop. Så det bliver

REJSEKIT nr. 3lup 20x, solid pincet, præparatglas og dækglas + rejsemikroskop.

Søgen på nettet gav mig to umiddelbare muligheder. Den første var Bresser XPD-101 (https://www.bresser.de/en/Microscopes-Magnifiers/Microscopes/BRESSER-Science-XPD-101-Expedition-Microscope.html), som koster ca. 555 EURO.

Bresser XPD-101 med lyskilde og krydsbord monteret

Det andet var ioLight Portable Microscope (https://iolight.co.uk/product/portable-microscope-x150-2mm-field-of-view/), som findes i to versioner, x150 og x400. Jeg valgte dog hurtigt ioLight fra af følgende grunde: Det har kun 1 forstørrelse, det er dyrt (780 £ i billigste version), og jeg stoler ikke på, at smarte digitale funktioner som indbygget WiFi til mobiltelefon virker i en anden elektronisk verden som om f.eks. 10. år.

IoLight 150x-version

Så mit valg faldt på Bresser XPD-101, som er rent mekanisk (læs pålideligt), og som jeg her beskriver lidt nærmere. Man kan spørge sig selv om det 555 EURO er rimeligt for et rejsemikroskop, man kunne jo købe et rigtigt mikroskop fra de penge. Men hvis man ikke rejser i bil, kan man jo altså ikke bare lige ha’ et almindeligt mikroskop med. Prisen gør, at Bressers mikroskop nok ikke bliver den store sællert, men det er af overraskende gedigen kvalitet. Jeg har ledt længe, men har ikke fundet noget ”Made in China”-mærke på mikroskopet. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti, men alt på mikroskopet (bortset fra linser og tænd/sluk-knappen) er lavet i metal, og det virker dermed som god, gammeldags tysk kvalitet. Metallet giver en vis vægt, som jeg kommer tilbage til.

Bresser XPD-101, hvor lyskilde og krydsbord er fjernet. Man ser de tre understillede okularer og til højre herfor den lille blanke fokuseringsskrue. Yderst til højre ses okularet.

Mikroskopet har et 10x okular og 3 objektiver, 4x, 10x og 40x, forstørrelser som passer fint til mosser. Objektiverne sidder omvendt, og præparatet betragtes derfor nedefra op igennem præparatglasset. Det giver selvfølgelig ikke så optimale optiske forhold som ved lysgang gennem dækglas, så man må lige pudse sine præparatglas ekstra godt. Over præparatet sidder så LED-lyskilden, som fødes af to AA-batterier, der kan fås hvor som helst i Verden. Skulle batterierne blive flade, kan lyskilden skrues af med fingrene, og dagslyset, en lommelygte eller en lampe kan give det lys der er nødvendigt, i alt fald til de to laveste forstørrelser.

Bresser har valgt at lade lyskilden give ringformet lys. Ved 4x og 10x giver det et billede i såkaldt mørkefelt, og 40x-objektivet har fasekontrast. Jeg selv foretrækker lysfelt, og det opnås da heldigvis også nemt ved 4x og 10x simpelthen ved, som beskrevet ovenfor at skrue lyskilden af, og bruge f.eks. en arkitektlampe eller lommelygte i stedet. En anden ting ved det ringformede lys er, at det kræver centrering i forhold til objektiverne. Jeg tror, at lyskilden kan justeres i centrering vha. 3 meget små ormeskruer (indre gevind 1,3 mm), som sidder på siden af lyskilden, men det er ikke dokumenteret i den kortfattede manual. Lyskilden virkede OK centreret på mit eksemplar.

Det ringformede lys - her reflekteret på en bordplade - giver mørkefelt ved lave forstørrelser og fasekontrast ved 40x

Mikroskopet har et fint krydsbord, der styres via to skruer, og som passer til normale præparatglas. Der er endog nonius-skala, så positioner kan angives med stor nøjagtighed. Man skal lige vænne sig til at lave præparatet i glassets højre side, da krydsbordet ikke tillader undersøgelser i den venstre side. Man kan dog selvfølgelig vende præparatglasset, hvis det interessante skulle vise sig at ligge i venstre halvdel.

Kvaliteten i forarbejdningen giver som nævnt en vis vægt. Samlet vejer det 1 kg, men vægten kan reduceres til 750 gram, hvis lyskilde og krydsbord efterlades hjemme. Trekvartkilo er dog en vis vægt, så måske må du efterlade lidt af det fine tøj derhjemme – men hvem har også brug for det, når du kan se på mosser!

Mobiltelefonsnapshot af blad af Myurella julacea i mørkefelt (tv) og lysfelt med 10x objektiv. Billedet yder ikke fuld retfærdighed til mikroskopets opløsning.

Lad det være sagt afslutningsvist: Den optiske kvalitet er IKKE på niveau med dit hjemlige mikroskop, som det derfor næppe vil erstatte. Men det er sikkert mindst lige så godt som de mikroskoper, de store bryologer som Hedwig og navnkundige C. Jensen sad med i forne tider. Og det vil kunne levere mange bestemmelser selv i Langbortistan uden elektrisk lys og andre bekvemmeligheder. Litteraturen kan du ha’ på din mobiltelefon.

4. december 2019

Skikkild Hede med Helm Polde – en hede fuld af overraskelser!

af Marie Glahn og Mette K. Due

Tænk på en stor hede med meget blåtop (Molinia caerulea)… Lidt kedeligt, ikke? Det tænkte vi også, den gang vi i 2017 i BioWide-regi skulle registrere mosfloraen i prøvefeltet på Skikkild Hede. I det følgende kan du høre om heden med de mange overraskelser. Men først kommer lige et overblik over området.

Skikkild Hede er et ca. 100 ha stort hede-område i den statsejede Hønning Plantage i Sønderjylland. Hederne er en del af Natura 2000-området Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Den nordligste del af hedeområdet er overvejende våd hede og kan betegnes som blåtophede med indslag af tørvelavninger og i tilknytning til disse flere gravede vandhuller. I nordvest findes den afgravede tørvemose Sprøggelmose, som i dag er meget påvirket af dræning.

Den sydlige del består af indlandsklitter og er også kaldet Helm Polde. Helm Polde har en tilstandsfredning fra 1952, og der findes her flotte enekrat. Der blev i 1980’erne givet dispensation til naturpleje i form af bl.a. afbrænding og græsning, da man lidt tilfældigt fandt ud af, at den efterhånden græsdominerede hede fik stor lyngforyngelse efter en mindre ildspåsættelse. Som der står i fredningen: “Det kan i dag beklages, at det ikke lykkedes pyromanen at brænde en større del af heden, inden ilden blev bekæmpet” (Fredningsnævnet 1952).

               Skikkild Hede ligger i det vestlige Sønderjylland.               

Området er indhegnet (gul linje). Indhegningen er på ca. 120 ha
og inkluderer Skikkild Hede med Helm Polde og Sprøggelmose
i nordvest samt lidt vandlidende plantage (NST Vadehavet).

Det fredede område, Helm Polde (grønt polygon) (fredninger.dk).

BioWide i regi af Bryologkredsen
I 2017 var registrering af mosser til BioWide-projektet i gang. Det var indtil da ikke blevet til mange sjove fund for den sønderjyske delegation bl.a. bestående af dette indlægs forfattere. Feltet var pletvist vådt med tørvemosser ind imellem de gamle blåtop-tuer, pletvist lidt tørrere. Vi var selvfølgelig meget grundige og indsamlede samvittighedsfuldt alle de mosarter på prøvefladen, som vi kunne finde, herunder det sædvanlige grønne fnuller fra siderne af større tuer. I laboratoriet kom den store overraskelse til mosbestemmelsesaften i Ribe, hvor en lille uanselig levermos blev bestemt til Calypogeia arguta.

Det kunne have været første registrerede fund af arten for Danmark, der først blev føjet til listen over danske levermosser i 2014. Ikke fordi, at den ikke har været her længe, for allerede tilbage i 1949 blev arten indsamlet ved Sig nær Varde. Den blev dog ikke bestemt korrekt, og der gik således 65 år, før lervermosekspert Kell Damsholt opdagede den blandt andre mosser i et herbariebelæg. Arten ligner en lille Calypogeia fissa men har to udadrettede tænder i spidsen af bladet. Hos Calypogeia fissa er tænderne rette eller peger indad. I mikroskop kan man være heldig at få øje på de stribede bladceller, der udelukker andre lignende danske arter. Voksestedet på siden af en blåtoptue er typisk for arten, men den kan også findes på andre substrater (BBS Field Guide 2010). Arten synes at have en oceanisk udbredelse i Europa (gbif.com), og blev da også fundet på et lignende habitat på Bryologkredsens forårsekskursion til NØ Holland 2018. Arten er i år også fundet i Thy og er formentlig overset.

Calypogeia arguta. Kort over fundet i 2017 i BioWide-feltet.

Bemærk de udadrettede tænder i bladspidsen af C. arguta.

         De stribede celler er karakteristiske for C. arguta.         
Fotos: Mette K. Due.
Helårsgræsning på heden
Naturstyrelsen har i årtier plejet dele af heden med kreaturgræsning. I forbindelse med et visionært naturprojekt, som inkluderer helårsgræsning uden tilskudsfodring i en fold på 120 ha, blev der igen rettet opmærksomhed mod den store hede. I sensommeren 2019 - efter den ekstremt tørre sommer i 2018 - blev der observeret adskillige udtørrede vandhuller i den nordlige del. Et rødt skær af fladedækkende vandportulak (Lythrum portula) i flere af hullerne lokkede de nysgerrige biologer på tur ad flere omgange. I det nordøstligste vandhul fandtes - ud over en bred zone af næringsfattig, tidvist udtørrende søbred - et parti i midten, som var anderledes. Pletvist var et leret lag nederst i det gravede vandhul eksponeret. En meget lille akrokarp mos med siddende sporehus på det optrådte, fugtige ler - ikke ulig en Ephemerum - blev indsamlet. Arter med siddende sporehuse er altid spændende! Efter hjemkomst blev den lille mos bestemt til Micromitrium tenerum – en ny art for Danmark!

Arten kendes fra Ephemerum bl.a. på de næsten utandede blade, der ikke har nerve, og det runde, sorte sporehus. Der var tale om et tilsyneladende typisk voksested for arten, som angives at være optrådt/forstyrret og tidvist vanddækket mudder. Trods eftersøgning fandt vi desværre ikke den sjældne levermos Riccia huebeneriana, som kan have samme krav til voksested (Fritz & Nilsson 2019). Til gengæld fandt vi Atrichum tenellum, som også ynder forstyrret, fugtig mineraljord. Om M. tenerum er overset i Danmark er svært at sige, for den lader til at være sjælden i hele Europa. M. tenerum kan være svær at finde grundet sin klejne størrelse og dens korte fremkomst på et muligvis sjældent habitat.

Micromitrium tenerum. Kort over fundet
       samt 
Fossombronia foveolata, Atrichum tenellum,       
Vandportulak (
Lythrum portula) og Fin Bunke
(
Deschampsia setacea) i samme vandhul.

 M. tenerum med sorte, ginsende, kuglerunde sporehuse

Voksested for M. tenerum med det blottede ler med arten
kan ses i den nedre del af billedet.
Fotos: Mette K. Due.
Blåtop, blåtop, blåtop
Hedeområdets præg af flyvesand betyder formentlig, at området har en meget lang historie som lysåben, næringsfattig natur. I den østlige del af Helm Polde langs den N-S-gående vej ligger en lavning i forlængelse af indlandsklitterne. Lavningen er domineret af store, gamle blåtoptuer og virker umiddelbart meget ensformig og artsfattig. Vandstanden er sandsynligvis svingende, da der ikke findes mange tørvemosser. Ikke just en fristende genvej at skyde på vej hjem fra en eftermiddagstur. Ikke desto mindre blev der i tusmørket skimtet noget småt og lysegrønt på toppen af et gammel bregnestød. I luppen var der ingen tvivl: Leptodontium gemmascens i fuld “flor” (med talrige ynglelegemer i bladspidserne)! En ret sjælden art i Danmark, og som hidtil kun er fundet på nordvendte eller fugtige, gamle stråtage, primært i Nordsjælland. Et opslag i den britiske feltflora bekræftede mistanken, for artens naturlige voksested er angivet som surt og vådt græsland på nedbrudt materiale. Ved Helm Polde er den fundet på toppen af tuer af blåtop og smalbladet mangeløv (Dryopteris carthusiana). Tuerne er karakteriseret ved at være store/gamle og med kun lidt løv, sandsynligvis pga. græsning og kreaturernes tråd. Til gengæld er materialet på toppen ikke meget ulig et halvråddent stråtag. Tuerne står med nogen afstand fra hinanden (hvilket gjorde genvejen ikke helt så ubehagelig som forventet), og arten er pt. fundet på to mindre områder, som begge er på overgangen fra indlandsklit til våd blåtophede. Med sine ynglelegemer på bladspidserne er det en meget karakteristisk og i felten let genkendelig art.

            Leptodontium gemmascens. Kort over fundet.            

Den lysegrønne farve og de talrige ynglelegemer (gemmae)
i bladspidserne er gode feltkarakterer for
L. gemmascens.

 Habitatet er fugtigt, surt græsland med gamle tuer af  bl.a.
blåtop og bregner.
Fotos: Marie Glahn.
Hvorfor?
Vi har spurgt os selv: hvorfor bliver denne hede ved med at overraske? Trods vores relativt gode erfaring med eftersøgning af mosarter på våde heder (primært i Sydvestjylland), har vi ikke set noget lignende. Hvad gør denne hede så speciel?

Heden har en størrelse og en variation i flere abiotiske faktorer, som naturligvis må give plads til variation og dermed flere forskelligartede levesteder.

Derudover virker heden i meget ringe grad næringsbelastet, sandsynligvis pga. den omgivende plantage samt pga. det næringsfattige og dynamiske flyvesand. De store, veludviklede blåtoptuer tyder på forskelligt græsningstryk gennem tiderne, hvor blåtop ved lavere græsningstryk formodentlig har tendens til at sprede sig på vådere partier. Den periodevise afgræsning siden 1980’erne - og fra 2017 med helårsgræsning - har nu resulteret i nogle gamle, nedbidte og “fritlagte” blåtoptuer, som ikke ses så mange steder.

Gamle blåtoptuer, hvis løv dog stadig tillader lys at trænge ned til det tuedannende substrat, er altså naturligt habitat for både C. arguta og L. gemmascens. Desuden er klimaet i denne del af Sønderjylland oceanisk og med stor nedbørsmængde (ca. 1000 mm om året), hvilket formodentlig medvirker til at holde mikroklimaet fugtigt.

En anden vigtig faktor for særligt L. gemmascens er sandsynligvis også, at der ikke forekommer saltpåvirkning, som eksempelvist på kystnære, egnede habitater i landsdelen, hvor arten er eftersøgt men endnu ikke fundet.

Blåtop ses i dansk naturforvaltning som en indikator på en negativ udvikling for hederne. Mange våde heder er i dag tilgroet med blåtop, sandsynligvis pga. næringsberigelse og manglende drift som græsning. De store arealer med gamle blåtop-tuer på Skikkild Hede og Helm Polde bidrager dog med strukturel variation, og udgør levested for to sjældne mosarter. Det er vores opfattelse, at udbredte bestande af blåtop kan være et helt naturlig element på heden som resultat af skiftende græsningstryk, og ikke blot en indikator på en utvetydig, negativ udvikling.

Et atypisk indslag på heden som et sommerudtørret og delvist leret vandhul giver naturligvis variation og dermed mulighed for at finde flere arter. Det lerede substrat på søbunden formodes at være tilført vandhullet for at mindske sommerudtørring på den sandede smeltevandsslette. Formålet med vandhullerne menes netop at være sikring af vand til kreaturerne, den gang græsning blev indført i 1980’erne. Det pågældende vandhul med M. tenerum var i øvrigt meget næringsfattigt, hvilke kan give anledning til spekulation om denne naturtypes hyppighed i Danmark, hvor vandhuller med leret bund ofte findes i de mere frodige egne. En længere græsningshistorik på heden kan også være en positiv faktor for arter tilknyttet dette på flere måder forstyrrede habitat.

På med gummistøvlerne
Vi har i denne artikel forsøgt at give et indblik i de overraskende fund af mosser på Skikkild Hede. Om hedeområdet gemmer på mere, eller om der som følge af et naturprojektet med planer om dræningsstop af Sprøggelsmose dukker nye spændende arter op, vil tiden vise. Men vi håber, at denne artikel har givet inspiration til fremtidige feltture – der er så meget at finde derude, hvis bare man er ihærdig nok – selv på en blåtophede. God tur!

Referencer
Atherton, I., Bosanquet, S. & Lawley, M. (ed). 2010. Mosses and Liverworts of Britain and Ireland – a field guide. 1st edition. BBS.
Siden, som beskriver Calypogeia arguta, kan hentes her: https://rbg-web2.rbge.org.uk/bbs/activities/liverworts/Calypogeia%20arguta.pdf

Fredningsnævnet 1952. Fredning af Helm Polde. https://www2.blst.dk/nfr/01948.02.pdf

Fredninger.dk: https://www.fredninger.dk/fredning/helm-polde/

Fritz, Ö. & Nilsson, S. G., 2019. Röd gaffelmossa – massförekomster av en hotad habitatspecialist. – Svensk Bot. Tidskr. 113: 232–242.

NST Vadehavet. NST-nyhed 2017: https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2017/jun/storfenne-ved-helm-polde/

24. marts 2019

Mossernes udbredelse i Europa - en Pixie-bog

Af Bent Odgaard

Måske sidder du og planlægger næste mosekskursion til et dejligt sted i Europa. Eller måske har du bare lyst til en virtuel rejse, hvor du kan drømme om de dejlige mosser, der findes i Europas afkroge. Du kan jo starte med listen over samtlige mosser fordelt på nationalstater:

Er du interesseret i Middelhavsområder, er det værd at kigge på en artikel, der tager de nordafrikanske lande med: digitale.cbnbl.org/documents/CRY421.pdf

Men du kan også finde mere detaljerede oplysninger om de fleste landes mosser og deres udbredelse på nettet. Nedenfor har jeg samlet de ressourcer om udbredelser i de enkelte lande, som jeg kender til, men der er givetvis flere. Listen er alfabetisk efter lande.

God tur – analog eller virtuel!

Belgien
Det trykte værk L'atlas des bryophytes de Wallonie (2015) viser i 2 bind lever- og bladmossernes udbredelse og deres status i Wallonien. Kan købes samlet for 40 EURO på dette URL: http://biodiversite.wallonie.be/fr/31-08-2015-l-atlas-des-bryophytes-de-wallonie-est-sorti-1000-pages-et-2-volumes-inedits.html?IDD=4890&IDC=3419

For Flanderens vedkommende er det noget mere besværligt. På den flamsksprogede side https://flora.inbo.be/Pages/Common/Default.aspx kan man dels finde en afkrydsningsliste (”Streeplijste”, som også er en checkliste for området, dels hente lister over fund af de enkelte arter (klik ”Rapportiering/Overzicht”, derefter ”VerspreidingSoort” og brug opslaget til at finde fund i et bestemt tidsinterval i Excel-, csv- eller Word-format).

http://www.nowellia.be/1-8-downloads/?lang=en kan findes en checkliste for Belgien publiceret i 2007.

Britiske Øer
Har du ikke allerede Atlas of British and Irish Bryophytes (https://www.naturebureau.co.uk/bookshop/bryophytes-atlas-detail) så er der mulighed for at finde arternes udbredelse på det engelsksprogede URL https://nbnatlas.org/, der viser såkaldte accepterede og ukonfirmerede fund med hver sin signatur.

Estland
På eLurikkus https://elurikkus.ee/bie-hub/search kan der på engelsk søges på alle organismegrupper i Estland. En del data for rødlistede arter er ”restricted” og vises derfor ikke på et kort.

Finland
Finlands artdatacenter https://laji.fi/sv kan tilgås enten på finsk, svensk eller engelsk. Ud over prikkort kan man få direkte adgang til data om den enkelte observation og data kan også downloades.

Frankrig
Der kan vælges mellem fransk eller engelsk. Udfyld artsnavn under ”Search data on species” og klik OK. Der vises gode fotos af arten i felten og mikroskopbilleder. Typisk for den franske kultur vises herunder et verdenskort med udbredelsen i ”Pays francophone”, de fransktalende lande. Endelig vises en kort over departementer, i hvilke arten er fundet med sikkerhed (mørkt grøn), eller forventes at ville kunne findes (lyst grøn). Man kan se antallet af datapunkter og ved tryk på disse kommer et Frankrigskort frem, hvor man kan klikke f.eks. ekspertbestemte fund frem.

Udelukkende på fransk. Man kan søge på art, men fundbilledet er åbenlyst mangelfuldt. Nogle områder er fint dækket, andre er helt uden fund.

Holland
Det hollandske site på https://www.verspreidingsatlas.nl/ mossen er modsat det tyske ekstremt hurtigt til at opdatere. Sproget er hollandsk, men rimeligt forståeligt, hvis man kan engelsk og tysk, ellers er der jo onkel Googles oversættelsesbureau. Ud over udbredelseskort er der oplysning om økologi og habitater. Mange af arterne har fotos af noget svingende kvalitet.

Iberiske Halvø (Spanien og Portugal)
Det spansksprogede URL http://briofits.iec.cat/ er uhyre intuitivt opbygget og viser udbredelsen af fund før og efter 1970. Man kan som kortbaggrund vælge topografi eller f.eks. årsnedbør eller temperatur. Systemet kan dog være lidt langsomt til at opdatere. Hverken Azorerne, De Kanariske øer eller Madeira vises.

Italien
Dryades-projektet http://dbiodbs.units.it/carso/chiavi_pub00 rummer bl.a. en biodiversitetsdatabase over mosser. Man kan på italiensk og engelsk søge på arter og få deres regionsvise udbredelse vist. Derimod vises ingen prikkort. Der findes også italiensksprogede specialnøgler til akvatiske arter samt lokale floraer. Systemet er ikke særligt brugervenligt.

Luxemburg
Siden er på engelsk og tillader søgning på arter uden at logge ind. Der vises en liste med alle fund samt et udbredelseskort. Man kan klikke på hvert fund og få yderligere detaljer samt rødlistestatus i landet. Man kan også tilvælge Natura2000 og fredede områder på kortet.
En detaljeret pdf-fil med artskatalog og udbredelseskort kan hentes på dette URL: https://ps.mnhn.lu/ferrantia/publications/Ferrantia65.pdf

Norge
På Artskart http://artskart1.artsdatabanken.no/FaneArtSok.aspx kan søges på artsudbredelse og flere arter kan vises samtidigt. Man kan også begrænse kortet til sikre fund med belæg. En meget fin service er den direkte adgang til data om hvert eneste fund.

Schweiz
Det tysk-/fransksprogede URL https://www.swissbryophytes.ch/index.php/de/verbreitung?taxon_id=nism-2321 har en meget høj standard, idet det tilbyder en lang række oplysninger om fund. Ud over udbredelsen af fund før og efter et valgfrit år og højdedata vises også fine fotos af habitater samt af arterne.

Sverige
Artdatabanken http://artfakta.artdatabanken.se/ er nok kendt af de fleste. Det svensksprogede site rummer alle organismegrupper og er hurtigt at anvende. For mossernes vedkommende vises den tekst, der er publiceret i Nationalnyckeln, dog er nogle dele som f.eks. slægten Oncophorus opdateret efter nyere forskning. Prikkortene udvides i takt med at nye fund indrapporteres.

Tyskland
Tysksproget system på www.moose-deutschland.de med gode udbredelseskort samt noter om habitat, økologi og trusler. Serveren er desværre temmelig langsom.

Østrig
En checkliste for Østrig findes her: http://cvl.univie.ac.at/projekte/moose/

15. december 2018

Hip-hip-hurra!

Af Mette Kirkebjerg Due

Bryologkredsen har fødselsdag den 15. december og fylder 25 år.

Bryologiens historie i Danmark har dog langt dybere rødder. Helt tilbage i 1856 udgav Thomas Jensen det første værk om mosser i Danmark, “Bryologia Danica”. Efter ham fulgte flere både mere og mindre kendte bryologer, men et egentligt samlingspunkt for mosinteresserede kom først til i oktober 1947, hvor den første forening ved navn “Bryologkredsen” blev dannet under Dansk Botanisk Forening. Initiativet til den første Bryologkredsen blev taget af Tyge Christensen, Kjeld Holmen og Eva Clausen. I det første årti efter foreningens stiftelse var der stor aktivitet, og foreningen udgav bl.a. en række prikkort over danske mossers udbredelse. Foreningens arbejde stilnede dog gradvist af, og i de næste årtier foregik det bryologiske arbejde primært i regi af universiteterne.

I 1993 blev en ny mosforening dannet med det sigte at skabe et uformelt forum for interesserede i bryologi. Initiativtagerne til foreningen var Lilli Humle, Gunner Rylander Hansen og Gert Steen Mogensen, der gennem længere tid havde drøftet for og imod dannelsen af en dansk forening.

I indkaldelsen til det stiftende møde skrev de: “for os er det afgørende, at danske bryologer kan mødes et par gange om året til en fælles ekskursion, hvor vi kan besøge udvalgte, interessante lokaliteter rundt om i landet”. Og videre: “vi er mere interesseret i en socialt velfungerende forening end i en kompliceret og stærkt formaliseret arbejdsform” (brev fra Mogensen, den 3. december 1993).

Foreningens officielle navn var først Bryologkredsen II, men i 2005 blev det besluttet at slette to-tallet, og foreningen hedder nu Bryologkredsen (Danish Bryological Society). Dens vigtigste formål er at fremme alle grene af den bryologiske forskning.

Foreningen besigtiger en af de få eksisterende højmoser i Holland, april 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due

De første 10 år havde vi intet kontingent, og medlemstallet” lå på omkring 80 i 2004, da kontingentet blev indført. I de første år herefter faldt medlemstallet væsentligt til mellem 40 og 50, men antallet af betalende medlemmer er nu på omkring 90.

Bryologkredsen har en medlemsskare, som spænder fra studerende, naturinteresserede amatører til professionelle bryologer. En gennemgang af medlemslisten afslører dog klart flertal af biologer. Nybegyndere er altid velkomne, og der er plads til at arbejde med mosser ud fra den enkeltes lyst og evner. Man kan altid få hjælp og vejledning fra de mere erfarne bryologer, som gerne videregive deres viden.

Inventering i Kollund Skov for Den Danske Naturfond, september 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due.

Foreningens nuværende aktiviteter er to årlige weekendture forår og efterår, samt kortere udflugter. Vi har også bestemmelsesaftener i København, Århus og Ribe, hvor eksperterne og de erfarne moskendere hjælper de øvrige deltagere med at artsbestemme materialet, der bliver samlet på fælles ekskursioner eller på egen hånd.

Aktivitetsniveauet blandt medlemmerne er meget forskelligt. Nogle er medlem bare for at følge lidt med i hvad foreningen laver, nogle kommer kun til mosbestemmelsesaftenerne, men et stigende antal tager hele pakken med: Hvor der før typisk var 10-15 deltagere på de halvårlige ekskursioner, er vi nu ofte omkring 20 eller flere.

Mad og drikke må der til. Efterårsekskursionen til Als og omegn, oktober 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due.

Læs mere om den danske bryologi og Bryologkredsen:
Goldberg, I. & Kirkebjerg Due, M. 2017. Bryologi i Danmark – fra Thomas Jensen til Bryologkredsen. – Myrinia 17 (2): 82-95.
Mogensen, G.S. 1990. Udforskningen af Danmarks mosser 1940-1990. - Urt 14 (2). 150-års jubileumsnummer: 68-77.
Mogensen, G.S., Nyerup Nielsen, M. & Goldberg, I. 2015. Bryologkredsen runder 20 år. – Urt 38 (1): 34-35.