Følg med med Email

4. december 2019

Skikkild Hede med Helm Polde – en hede fuld af overraskelser!

af Marie Glahn og Mette K. Due

Tænk på en stor hede med meget blåtop (Molinia caerulea)… Lidt kedeligt, ikke? Det tænkte vi også, den gang vi i 2017 i BioWide-regi skulle registrere mosfloraen i prøvefeltet på Skikkild Hede. I det følgende kan du høre om heden med de mange overraskelser. Men først kommer lige et overblik over området.

Skikkild Hede er et ca. 100 ha stort hede-område i den statsejede Hønning Plantage i Sønderjylland. Hederne er en del af Natura 2000-området Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Den nordligste del af hedeområdet er overvejende våd hede og kan betegnes som blåtophede med indslag af tørvelavninger og i tilknytning til disse flere gravede vandhuller. I nordvest findes den afgravede tørvemose Sprøggelmose, som i dag er meget påvirket af dræning.

Den sydlige del består af indlandsklitter og er også kaldet Helm Polde. Helm Polde har en tilstandsfredning fra 1952, og der findes her flotte enekrat. Der blev i 1980’erne givet dispensation til naturpleje i form af bl.a. afbrænding og græsning, da man lidt tilfældigt fandt ud af, at den efterhånden græsdominerede hede fik stor lyngforyngelse efter en mindre ildspåsættelse. Som der står i fredningen: “Det kan i dag beklages, at det ikke lykkedes pyromanen at brænde en større del af heden, inden ilden blev bekæmpet” (Fredningsnævnet 1952).

               Skikkild Hede ligger i det vestlige Sønderjylland.               

Området er indhegnet (gul linje). Indhegningen er på ca. 120 ha
og inkluderer Skikkild Hede med Helm Polde og Sprøggelmose
i nordvest samt lidt vandlidende plantage (NST Vadehavet).

Det fredede område, Helm Polde (grønt polygon) (fredninger.dk).

BioWide i regi af Bryologkredsen
I 2017 var registrering af mosser til BioWide-projektet i gang. Det var indtil da ikke blevet til mange sjove fund for den sønderjyske delegation bl.a. bestående af dette indlægs forfattere. Feltet var pletvist vådt med tørvemosser ind imellem de gamle blåtop-tuer, pletvist lidt tørrere. Vi var selvfølgelig meget grundige og indsamlede samvittighedsfuldt alle de mosarter på prøvefladen, som vi kunne finde, herunder det sædvanlige grønne fnuller fra siderne af større tuer. I laboratoriet kom den store overraskelse til mosbestemmelsesaften i Ribe, hvor en lille uanselig levermos blev bestemt til Calypogeia arguta.

Det kunne have været første registrerede fund af arten for Danmark, der først blev føjet til listen over danske levermosser i 2014. Ikke fordi, at den ikke har været her længe, for allerede tilbage i 1949 blev arten indsamlet ved Sig nær Varde. Den blev dog ikke bestemt korrekt, og der gik således 65 år, før lervermosekspert Kell Damsholt opdagede den blandt andre mosser i et herbariebelæg. Arten ligner en lille Calypogeia fissa men har to udadrettede tænder i spidsen af bladet. Hos Calypogeia fissa er tænderne rette eller peger indad. I mikroskop kan man være heldig at få øje på de stribede bladceller, der udelukker andre lignende danske arter. Voksestedet på siden af en blåtoptue er typisk for arten, men den kan også findes på andre substrater (BBS Field Guide 2010). Arten synes at have en oceanisk udbredelse i Europa (gbif.com), og blev da også fundet på et lignende habitat på Bryologkredsens forårsekskursion til NØ Holland 2018. Arten er i år også fundet i Thy og er formentlig overset.

Calypogeia arguta. Kort over fundet i 2017 i BioWide-feltet.

Bemærk de udadrettede tænder i bladspidsen af C. arguta.

         De stribede celler er karakteristiske for C. arguta.         
Fotos: Mette K. Due.
Helårsgræsning på heden
Naturstyrelsen har i årtier plejet dele af heden med kreaturgræsning. I forbindelse med et visionært naturprojekt, som inkluderer helårsgræsning uden tilskudsfodring i en fold på 120 ha, blev der igen rettet opmærksomhed mod den store hede. I sensommeren 2019 - efter den ekstremt tørre sommer i 2018 - blev der observeret adskillige udtørrede vandhuller i den nordlige del. Et rødt skær af fladedækkende vandportulak (Lythrum portula) i flere af hullerne lokkede de nysgerrige biologer på tur ad flere omgange. I det nordøstligste vandhul fandtes - ud over en bred zone af næringsfattig, tidvist udtørrende søbred - et parti i midten, som var anderledes. Pletvist var et leret lag nederst i det gravede vandhul eksponeret. En meget lille akrokarp mos med siddende sporehus på det optrådte, fugtige ler - ikke ulig en Ephemerum - blev indsamlet. Arter med siddende sporehuse er altid spændende! Efter hjemkomst blev den lille mos bestemt til Micromitrium tenerum – en ny art for Danmark!

Arten kendes fra Ephemerum bl.a. på de næsten utandede blade, der ikke har nerve, og det runde, sorte sporehus. Der var tale om et tilsyneladende typisk voksested for arten, som angives at være optrådt/forstyrret og tidvist vanddækket mudder. Trods eftersøgning fandt vi desværre ikke den sjældne levermos Riccia huebeneriana, som kan have samme krav til voksested (Fritz & Nilsson 2019). Til gengæld fandt vi Atrichum tenellum, som også ynder forstyrret, fugtig mineraljord. Om M. tenerum er overset i Danmark er svært at sige, for den lader til at være sjælden i hele Europa. M. tenerum kan være svær at finde grundet sin klejne størrelse og dens korte fremkomst på et muligvis sjældent habitat.

Micromitrium tenerum. Kort over fundet
       samt 
Fossombronia foveolata, Atrichum tenellum,       
Vandportulak (
Lythrum portula) og Fin Bunke
(
Deschampsia setacea) i samme vandhul.

 M. tenerum med sorte, ginsende, kuglerunde sporehuse

Voksested for M. tenerum med det blottede ler med arten
kan ses i den nedre del af billedet.
Fotos: Mette K. Due.
Blåtop, blåtop, blåtop
Hedeområdets præg af flyvesand betyder formentlig, at området har en meget lang historie som lysåben, næringsfattig natur. I den østlige del af Helm Polde langs den N-S-gående vej ligger en lavning i forlængelse af indlandsklitterne. Lavningen er domineret af store, gamle blåtoptuer og virker umiddelbart meget ensformig og artsfattig. Vandstanden er sandsynligvis svingende, da der ikke findes mange tørvemosser. Ikke just en fristende genvej at skyde på vej hjem fra en eftermiddagstur. Ikke desto mindre blev der i tusmørket skimtet noget småt og lysegrønt på toppen af et gammel bregnestød. I luppen var der ingen tvivl: Leptodontium gemmascens i fuld “flor” (med talrige ynglelegemer i bladspidserne)! En ret sjælden art i Danmark, og som hidtil kun er fundet på nordvendte eller fugtige, gamle stråtage, primært i Nordsjælland. Et opslag i den britiske feltflora bekræftede mistanken, for artens naturlige voksested er angivet som surt og vådt græsland på nedbrudt materiale. Ved Helm Polde er den fundet på toppen af tuer af blåtop og smalbladet mangeløv (Dryopteris carthusiana). Tuerne er karakteriseret ved at være store/gamle og med kun lidt løv, sandsynligvis pga. græsning og kreaturernes tråd. Til gengæld er materialet på toppen ikke meget ulig et halvråddent stråtag. Tuerne står med nogen afstand fra hinanden (hvilket gjorde genvejen ikke helt så ubehagelig som forventet), og arten er pt. fundet på to mindre områder, som begge er på overgangen fra indlandsklit til våd blåtophede. Med sine ynglelegemer på bladspidserne er det en meget karakteristisk og i felten let genkendelig art.

            Leptodontium gemmascens. Kort over fundet.            

Den lysegrønne farve og de talrige ynglelegemer (gemmae)
i bladspidserne er gode feltkarakterer for
L. gemmascens.

 Habitatet er fugtigt, surt græsland med gamle tuer af  bl.a.
blåtop og bregner.
Fotos: Marie Glahn.
Hvorfor?
Vi har spurgt os selv: hvorfor bliver denne hede ved med at overraske? Trods vores relativt gode erfaring med eftersøgning af mosarter på våde heder (primært i Sydvestjylland), har vi ikke set noget lignende. Hvad gør denne hede så speciel?

Heden har en størrelse og en variation i flere abiotiske faktorer, som naturligvis må give plads til variation og dermed flere forskelligartede levesteder.

Derudover virker heden i meget ringe grad næringsbelastet, sandsynligvis pga. den omgivende plantage samt pga. det næringsfattige og dynamiske flyvesand. De store, veludviklede blåtoptuer tyder på forskelligt græsningstryk gennem tiderne, hvor blåtop ved lavere græsningstryk formodentlig har tendens til at sprede sig på vådere partier. Den periodevise afgræsning siden 1980’erne - og fra 2017 med helårsgræsning - har nu resulteret i nogle gamle, nedbidte og “fritlagte” blåtoptuer, som ikke ses så mange steder.

Gamle blåtoptuer, hvis løv dog stadig tillader lys at trænge ned til det tuedannende substrat, er altså naturligt habitat for både C. arguta og L. gemmascens. Desuden er klimaet i denne del af Sønderjylland oceanisk og med stor nedbørsmængde (ca. 1000 mm om året), hvilket formodentlig medvirker til at holde mikroklimaet fugtigt.

En anden vigtig faktor for særligt L. gemmascens er sandsynligvis også, at der ikke forekommer saltpåvirkning, som eksempelvist på kystnære, egnede habitater i landsdelen, hvor arten er eftersøgt men endnu ikke fundet.

Blåtop ses i dansk naturforvaltning som en indikator på en negativ udvikling for hederne. Mange våde heder er i dag tilgroet med blåtop, sandsynligvis pga. næringsberigelse og manglende drift som græsning. De store arealer med gamle blåtop-tuer på Skikkild Hede og Helm Polde bidrager dog med strukturel variation, og udgør levested for to sjældne mosarter. Det er vores opfattelse, at udbredte bestande af blåtop kan være et helt naturlig element på heden som resultat af skiftende græsningstryk, og ikke blot en indikator på en utvetydig, negativ udvikling.

Et atypisk indslag på heden som et sommerudtørret og delvist leret vandhul giver naturligvis variation og dermed mulighed for at finde flere arter. Det lerede substrat på søbunden formodes at være tilført vandhullet for at mindske sommerudtørring på den sandede smeltevandsslette. Formålet med vandhullerne menes netop at være sikring af vand til kreaturerne, den gang græsning blev indført i 1980’erne. Det pågældende vandhul med M. tenerum var i øvrigt meget næringsfattigt, hvilke kan give anledning til spekulation om denne naturtypes hyppighed i Danmark, hvor vandhuller med leret bund ofte findes i de mere frodige egne. En længere græsningshistorik på heden kan også være en positiv faktor for arter tilknyttet dette på flere måder forstyrrede habitat.

På med gummistøvlerne
Vi har i denne artikel forsøgt at give et indblik i de overraskende fund af mosser på Skikkild Hede. Om hedeområdet gemmer på mere, eller om der som følge af et naturprojektet med planer om dræningsstop af Sprøggelsmose dukker nye spændende arter op, vil tiden vise. Men vi håber, at denne artikel har givet inspiration til fremtidige feltture – der er så meget at finde derude, hvis bare man er ihærdig nok – selv på en blåtophede. God tur!

Referencer
Atherton, I., Bosanquet, S. & Lawley, M. (ed). 2010. Mosses and Liverworts of Britain and Ireland – a field guide. 1st edition. BBS.
Siden, som beskriver Calypogeia arguta, kan hentes her: https://rbg-web2.rbge.org.uk/bbs/activities/liverworts/Calypogeia%20arguta.pdf

Fredningsnævnet 1952. Fredning af Helm Polde. https://www2.blst.dk/nfr/01948.02.pdf

Fredninger.dk: https://www.fredninger.dk/fredning/helm-polde/

Fritz, Ö. & Nilsson, S. G., 2019. Röd gaffelmossa – massförekomster av en hotad habitatspecialist. – Svensk Bot. Tidskr. 113: 232–242.

NST Vadehavet. NST-nyhed 2017: https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2017/jun/storfenne-ved-helm-polde/

24. marts 2019

Mossernes udbredelse i Europa - en Pixie-bog

Af Bent Odgaard

Måske sidder du og planlægger næste mosekskursion til et dejligt sted i Europa. Eller måske har du bare lyst til en virtuel rejse, hvor du kan drømme om de dejlige mosser, der findes i Europas afkroge. Du kan jo starte med listen over samtlige mosser fordelt på nationalstater:

Er du interesseret i Middelhavsområder, er det værd at kigge på en artikel, der tager de nordafrikanske lande med: digitale.cbnbl.org/documents/CRY421.pdf

Men du kan også finde mere detaljerede oplysninger om de fleste landes mosser og deres udbredelse på nettet. Nedenfor har jeg samlet de ressourcer om udbredelser i de enkelte lande, som jeg kender til, men der er givetvis flere. Listen er alfabetisk efter lande.

God tur – analog eller virtuel!

Belgien
Det trykte værk L'atlas des bryophytes de Wallonie (2015) viser i 2 bind lever- og bladmossernes udbredelse og deres status i Wallonien. Kan købes samlet for 40 EURO på dette URL: http://biodiversite.wallonie.be/fr/31-08-2015-l-atlas-des-bryophytes-de-wallonie-est-sorti-1000-pages-et-2-volumes-inedits.html?IDD=4890&IDC=3419

For Flanderens vedkommende er det noget mere besværligt. På den flamsksprogede side https://flora.inbo.be/Pages/Common/Default.aspx kan man dels finde en afkrydsningsliste (”Streeplijste”, som også er en checkliste for området, dels hente lister over fund af de enkelte arter (klik ”Rapportiering/Overzicht”, derefter ”VerspreidingSoort” og brug opslaget til at finde fund i et bestemt tidsinterval i Excel-, csv- eller Word-format).

http://www.nowellia.be/1-8-downloads/?lang=en kan findes en checkliste for Belgien publiceret i 2007.

Britiske Øer
Har du ikke allerede Atlas of British and Irish Bryophytes (https://www.naturebureau.co.uk/bookshop/bryophytes-atlas-detail) så er der mulighed for at finde arternes udbredelse på det engelsksprogede URL https://nbnatlas.org/, der viser såkaldte accepterede og ukonfirmerede fund med hver sin signatur.

Estland
På eLurikkus https://elurikkus.ee/bie-hub/search kan der på engelsk søges på alle organismegrupper i Estland. En del data for rødlistede arter er ”restricted” og vises derfor ikke på et kort.

Finland
Finlands artdatacenter https://laji.fi/sv kan tilgås enten på finsk, svensk eller engelsk. Ud over prikkort kan man få direkte adgang til data om den enkelte observation og data kan også downloades.

Frankrig
Der kan vælges mellem fransk eller engelsk. Udfyld artsnavn under ”Search data on species” og klik OK. Der vises gode fotos af arten i felten og mikroskopbilleder. Typisk for den franske kultur vises herunder et verdenskort med udbredelsen i ”Pays francophone”, de fransktalende lande. Endelig vises en kort over departementer, i hvilke arten er fundet med sikkerhed (mørkt grøn), eller forventes at ville kunne findes (lyst grøn). Man kan se antallet af datapunkter og ved tryk på disse kommer et Frankrigskort frem, hvor man kan klikke f.eks. ekspertbestemte fund frem.

Udelukkende på fransk. Man kan søge på art, men fundbilledet er åbenlyst mangelfuldt. Nogle områder er fint dækket, andre er helt uden fund.

Holland
Det hollandske site på https://www.verspreidingsatlas.nl/ mossen er modsat det tyske ekstremt hurtigt til at opdatere. Sproget er hollandsk, men rimeligt forståeligt, hvis man kan engelsk og tysk, ellers er der jo onkel Googles oversættelsesbureau. Ud over udbredelseskort er der oplysning om økologi og habitater. Mange af arterne har fotos af noget svingende kvalitet.

Iberiske Halvø (Spanien og Portugal)
Det spansksprogede URL http://briofits.iec.cat/ er uhyre intuitivt opbygget og viser udbredelsen af fund før og efter 1970. Man kan som kortbaggrund vælge topografi eller f.eks. årsnedbør eller temperatur. Systemet kan dog være lidt langsomt til at opdatere. Hverken Azorerne, De Kanariske øer eller Madeira vises.

Italien
Dryades-projektet http://dbiodbs.units.it/carso/chiavi_pub00 rummer bl.a. en biodiversitetsdatabase over mosser. Man kan på italiensk og engelsk søge på arter og få deres regionsvise udbredelse vist. Derimod vises ingen prikkort. Der findes også italiensksprogede specialnøgler til akvatiske arter samt lokale floraer. Systemet er ikke særligt brugervenligt.

Luxemburg
Siden er på engelsk og tillader søgning på arter uden at logge ind. Der vises en liste med alle fund samt et udbredelseskort. Man kan klikke på hvert fund og få yderligere detaljer samt rødlistestatus i landet. Man kan også tilvælge Natura2000 og fredede områder på kortet.
En detaljeret pdf-fil med artskatalog og udbredelseskort kan hentes på dette URL: https://ps.mnhn.lu/ferrantia/publications/Ferrantia65.pdf

Norge
På Artskart http://artskart1.artsdatabanken.no/FaneArtSok.aspx kan søges på artsudbredelse og flere arter kan vises samtidigt. Man kan også begrænse kortet til sikre fund med belæg. En meget fin service er den direkte adgang til data om hvert eneste fund.

Schweiz
Det tysk-/fransksprogede URL https://www.swissbryophytes.ch/index.php/de/verbreitung?taxon_id=nism-2321 har en meget høj standard, idet det tilbyder en lang række oplysninger om fund. Ud over udbredelsen af fund før og efter et valgfrit år og højdedata vises også fine fotos af habitater samt af arterne.

Sverige
Artdatabanken http://artfakta.artdatabanken.se/ er nok kendt af de fleste. Det svensksprogede site rummer alle organismegrupper og er hurtigt at anvende. For mossernes vedkommende vises den tekst, der er publiceret i Nationalnyckeln, dog er nogle dele som f.eks. slægten Oncophorus opdateret efter nyere forskning. Prikkortene udvides i takt med at nye fund indrapporteres.

Tyskland
Tysksproget system på www.moose-deutschland.de med gode udbredelseskort samt noter om habitat, økologi og trusler. Serveren er desværre temmelig langsom.

Østrig
En checkliste for Østrig findes her: http://cvl.univie.ac.at/projekte/moose/

15. december 2018

Hip-hip-hurra!

Af Mette Kirkebjerg Due

Bryologkredsen har fødselsdag den 15. december og fylder 25 år.

Bryologiens historie i Danmark har dog langt dybere rødder. Helt tilbage i 1856 udgav Thomas Jensen det første værk om mosser i Danmark, “Bryologia Danica”. Efter ham fulgte flere både mere og mindre kendte bryologer, men et egentligt samlingspunkt for mosinteresserede kom først til i oktober 1947, hvor den første forening ved navn “Bryologkredsen” blev dannet under Dansk Botanisk Forening. Initiativet til den første Bryologkredsen blev taget af Tyge Christensen, Kjeld Holmen og Eva Clausen. I det første årti efter foreningens stiftelse var der stor aktivitet, og foreningen udgav bl.a. en række prikkort over danske mossers udbredelse. Foreningens arbejde stilnede dog gradvist af, og i de næste årtier foregik det bryologiske arbejde primært i regi af universiteterne.

I 1993 blev en ny mosforening dannet med det sigte at skabe et uformelt forum for interesserede i bryologi. Initiativtagerne til foreningen var Lilli Humle, Gunner Rylander Hansen og Gert Steen Mogensen, der gennem længere tid havde drøftet for og imod dannelsen af en dansk forening.

I indkaldelsen til det stiftende møde skrev de: “for os er det afgørende, at danske bryologer kan mødes et par gange om året til en fælles ekskursion, hvor vi kan besøge udvalgte, interessante lokaliteter rundt om i landet”. Og videre: “vi er mere interesseret i en socialt velfungerende forening end i en kompliceret og stærkt formaliseret arbejdsform” (brev fra Mogensen, den 3. december 1993).

Foreningens officielle navn var først Bryologkredsen II, men i 2005 blev det besluttet at slette to-tallet, og foreningen hedder nu Bryologkredsen (Danish Bryological Society). Dens vigtigste formål er at fremme alle grene af den bryologiske forskning.

Foreningen besigtiger en af de få eksisterende højmoser i Holland, april 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due

De første 10 år havde vi intet kontingent, og medlemstallet” lå på omkring 80 i 2004, da kontingentet blev indført. I de første år herefter faldt medlemstallet væsentligt til mellem 40 og 50, men antallet af betalende medlemmer er nu på omkring 90.

Bryologkredsen har en medlemsskare, som spænder fra studerende, naturinteresserede amatører til professionelle bryologer. En gennemgang af medlemslisten afslører dog klart flertal af biologer. Nybegyndere er altid velkomne, og der er plads til at arbejde med mosser ud fra den enkeltes lyst og evner. Man kan altid få hjælp og vejledning fra de mere erfarne bryologer, som gerne videregive deres viden.

Inventering i Kollund Skov for Den Danske Naturfond, september 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due.

Foreningens nuværende aktiviteter er to årlige weekendture forår og efterår, samt kortere udflugter. Vi har også bestemmelsesaftener i København, Århus og Ribe, hvor eksperterne og de erfarne moskendere hjælper de øvrige deltagere med at artsbestemme materialet, der bliver samlet på fælles ekskursioner eller på egen hånd.

Aktivitetsniveauet blandt medlemmerne er meget forskelligt. Nogle er medlem bare for at følge lidt med i hvad foreningen laver, nogle kommer kun til mosbestemmelsesaftenerne, men et stigende antal tager hele pakken med: Hvor der før typisk var 10-15 deltagere på de halvårlige ekskursioner, er vi nu ofte omkring 20 eller flere.

Mad og drikke må der til. Efterårsekskursionen til Als og omegn, oktober 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due.

Læs mere om den danske bryologi og Bryologkredsen:
Goldberg, I. & Kirkebjerg Due, M. 2017. Bryologi i Danmark – fra Thomas Jensen til Bryologkredsen. – Myrinia 17 (2): 82-95.
Mogensen, G.S. 1990. Udforskningen af Danmarks mosser 1940-1990. - Urt 14 (2). 150-års jubileumsnummer: 68-77.
Mogensen, G.S., Nyerup Nielsen, M. & Goldberg, I. 2015. Bryologkredsen runder 20 år. – Urt 38 (1): 34-35.

9. september 2018

Ekskursionsberetning fra Forårstur 2018 til det nordøstlige Holland

Ekskursionsdeltagerne har måttet sande, at spændende belæg ikke bestemmer sig selv i feltsæsonen og over sommerferien. Derfor kommer denne ekskursionsberetning bedre sent end aldrig, selvom al hjembragt materiale ikke er bestemt.

Vi spoler tiden tilbage til det spæde forår og drager små 300 km mod sydvest, nærmere bestemt Oude-Pekela i det nordøstlige Holland i slutningen af april.

7 personer fra Bryologkredsen havde taget imod invitationen fra vores søsterorganisation i Holland, BLWG, som både består af mos- og laventusiaster. Hvilke forventninger havde vi? Cryphea heteromalla var på de flestes læber… Hvad angår logi, fandt vi hurtigt ud af, at i Holland gør de tingene lidt anderledes; der overnattes i telt (det gjorde de færreste fra Bryologkredsen), og om aftenen er mosser/laver bandlyst, for her hygges med rødvin og bål. Så de medbragte stereolupper og mikroskoper stod bare til pynt i en lejet campingvogn.

En større gruppe tog fredag morgen af sted mod en af Hollands ældste skove, Lieftinghsbroek, ca. en halv time mod SØ. Omkring skoven har de proaktive hollændere lavet naturgenopretning på gammel landbrugsjord ved at skrabe ca. 30 cm muldjord af. Tilbage var den vandlidende, blotlagte ler-/sandflade i successivt vigør med flere hektar mosdække samt spredte karplanter. På arealerne fandtes en skøn blanding af små akrokarpe bladmosser tilknyttet ler, muld og sand (bl.a. Pleuridium subulatum, Ditrichum cylindricum, Pseudephemerum nitidum), en god portion levermosarter (bl.a. Riccia beyrichiana, Fossombronia sp.) samt spredte forekomster af pleurokarpe bladmosser (bl.a. Archidium alternifolium) og karplanter (bl.a. pilledrager). Arealerne efterlod stof til eftertanke, for kunne det også lade sig gøre at genoprette lige så spændende natur i Danmark? Det lovede rigtig godt for resten af turen!
Afskrabet flade med bl.a. Pleuridium subulatum. Foto Mette K. Due. 

Den afskrabede flade vs. den højtliggende og frodige landbrugsjord. Foto: Marie S. Glahn.
 Sumpskoven skulle vi naturligvis også se, og her var lav-folket lidt mere på hjemmebane. Af hensyn til læserne (og ikke mindst undertegnede) holder vi fokus på mosserne. Skoven bestod af rød-el og andet løvfældende og var rimelig åben, til tider mere sø en skov. Sumpskoven har efter sigende aldrig været forstligt drevet. Det blev til flere spændende fund såsom Dicranum tauricum og Dicranum montanum i mængder, (naturligvis fristes man til at sige) nyfund af Plagiothecium latebricola, den i Danmark ret nye art Cryphaea heteromalla, som tilsyneladende er i kraftig spredning mod nord, og til hollændernes store begejstring nyfund af Nowellia curvifolia, som på disse egne ikke er så almindelig.


Sumpskoven med en afskrabet flade i baggrunden. Foto: Mette K. Due
Lørdag var sur – forstået på den måde, at vi fokuserede på de sure naturtyper på sandede jorde. Vi skulle forevises nogle af deres fineste sure moser, bl.a. ved Jipsingboertange ved Sellingen. I Holland er der nu kun nogle forsvindende små rester tilbage af fordums gigantiske tørvemoser på de vidtstrakte flader, hvor der ikke var marsk. Men! Vi befandt os i et lille blåtopdomineret hul på ca. 1 ha omgivet af kedelige skov. Hollænderne fremviste stolt tuerne af Sphagnum magellancium og S. papillosum, og der var stor opmærksomhed på fundet af S. russowi. Sjovt at nogle skulle have dårligere natur end i Danmark, kunne man tænke. Det hjalp da flere fik den i Danmark sjældne Calypogeia arguta på krogen, men arten er ret almindelig i Holland. Hjembragt materiale viste dog, at der havde gemt sig lidt Sphagnum affine i mosen. Et opslag på den velfungerende hollandske artsportal (https://www.verspreidingsatlas.nl/) viser, at der kun er 6 kendte lokaliteter for arten i hele landet, så det var en dejlig overraskelse!

Dagen bød også på plantet skov, og hvad kan der så lige gemme sig der, tænker man måske. Denne del af turen var ret interessant, idet vi fik åbnet øjnene for et nyt habitat, som måske også kan vise sig at rumme sjældne arter herhjemme. I Holland har de flere fund af interessante arter i unge egebevoksninger, bl.a. af Neckera pumila og den i Danmark nye art Cololejeunea minutissima, som kun kendes på ét voksested. Sjovt nok var hollænderne også svært begejstrede for et fund af Porella platyphylla.

Al den natur skulle også spices up med lidt kultur og sightseeing, mente vores gode værter. Her bød de på kaffe og kage i en meget charmerende, lille by, som er udpeget UNESCO verdensarv.

Den sidste dag skulle vi til en lokalitet i den alleryderste krog af Holland, nemlig et pilekrat i motorvejskanten lige op ad grænsen til Tyskland. Udover de for gæsterne logistiske fordele ved lokaliteten, var lokaliteten også valgt, fordi området ikke før var inventeret. I Holland foregår den frivillige artsinventering hovedsageligt i 10x10 km ruder, hvor man i bedste AFD-stil kan ”booke” en rude, som man har ansvaret for at inventere. Dette krydret med et online, interaktivt fælleskab og netværk gør tilsyneladende inventeringen meget systematisk og effektiv. Pilekrattet var desværre ikke særligt spændende andet end, ja hvad tror I? Den i Holland allestedsværende Cryphea heteromala selvfølgelig.

Cryphea heteromala. Foto: Marie S. Glahn

Alt i alt en rigtig god tur med nye naturoplevelser, nye bekendtskaber og mere perspektiv på den danske mosflora. Hermed en stor tak til vores søsterorganisation for at arrangere turen og en varm anbefaling til andre danske bryologer om at deltage i udenlandske ture.

På vegne af deltagerne fra Bryologkredsen,
Marie S. Glahn

22. februar 2018


Stor Sporemos (Archidium alternifolium (Dicks. ex Hedw.) Mitt.) - og hvad herbariet gemte
Af Irina Goldberg

Stor Sporemos (Archidium alternifolium Dicks. ex Hedw.) Mitt.) er beskrevet som en sjælden art i “Den danske mosflora” (1976). I de sidste par år er der kommet en række fund af den i Thy, hvor Knud Knudsen primært eftersøger levermosserne på lokaliteterne, som vi ikke har bryologisk viden om. Det ser ud som om arten er ret almindelig i området, hvor dens foretrukne biotop - fugtig, oftest sandet åben jord på heder – er udbredt.

Rasmus Fuglsang fandt Stor Sporemos på et lignende voksested tæt på Omme Å på Bryologkredsens efterårsekskursion i 2014, men på Læsø og Rømø kender vi den fra en anden biotop, på engmyretuer på strandenge, hvor den ofte vokser i selskab med Salt-Bægermos (Hennediella heimii (Hedw.) R.H. Zander) og Sortgrøn Snoblad (Tortella flavovirens (Bruch) Broth.).

I beretningen om årets fund 2017 i URT har jeg skrevet, at fundet ved Juvre på Rømø var det første på øen. Nu læser jeg i “Danmarks Mosser” af Jensen (1923), at arten tidligere var fundet på Rømø af Jaap, formentlig i starten af 1900-tallet.

For at undersøge artens kendte udbredelse gik jeg på opdagelse i herbariet ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Det nævnte materiale af Jaap kunne jeg ikke finde. Muligvis blev det sendt tilbage til indsamleren efter bestemmelsen, men der er en række andre specimens, som dækker perioden fra 1893, hvor arten blev opdaget for første gang i Danmark, til 1980, hvor den blev belagt i samlingen for sidste gang. Typisk er der kun én indsamling pr. lokalitet, men i Råbjerg Mile har man fundet arten flere gange: i 1903, 1910 og 1980, og ca. samme sted, omkring søerne.

De røde prikker er indsamlinger i herbariet på SNM (1893-1980), de grønne er Bryologkredsens observationer (1996-2017).
Det første danske fund af Stor Sporemos blev gjort på Fanø i 1893. Professor E. Warming med assistance af C. Raunkiær ledte dengang en ekskursion for 20 naturhistoriske og geografiske studerende fra Københavns Universitet. Beretningen om ekskursionen publicerede han i det 19. bind af Botanisk Tidsskrift (s. 52-86). På ekskursionens første dag, d. 14. juli 1893 gik turen bl.a. til nordenden af Fanø, hvor de studerende skulle stifte bekendtskab med vegetationstypen “grå” klit. Warming skrev, at de “triste grå klithøje tjente ikke til andet end til græsning for får”, men mellem disse fandtes lavninger af forskellig art og størrelse, og i de laveste og fugtigste af dem blev Archidium alternifolium opdaget.

Den første danske indsamling af Archidium alternifolium fra Fanø. Ærgerligt, at den er delt op i to specimens, hvor det ene er med en maskinskreven etikette, der angiver en forkert dato.


Det indsamlede materiale blev bestemt af C. Jensen. Hans brev til E. Warming ligger i konvolutten sammen med den oprindelige indsamling.

Hvalsø, 16/9-1893

Højstærede Hr. Professor!

Hermed sender jeg de jydske mosser tilbage, håber da at De endnu ikke har savnet dem, det var mig ikke muligt at undersøge dem, dels på grund af andet arbejde og dels for gæsten, som lagde beslag på min øvrige tid. Den lille samling var værdifuld ved indhold af en for Danmark ny art (og slægt), nemlig den lille cleistocarpe Archidium alternifolium, der udmærker sig ved sine usædvanlig store sporer. Jeg samlede den i sommeren ved Vänern og et andet sted i Vestgötland og havde netop påtænkt at eftersøge den her i egnen i efteråret, smigrede mig med at skulle blive den første der fandt den her i landet, men må nu gratulere Hr. Professoren i anledning af fundet.

Med hilsen,
Jeres ærbødige og hengivne
C. Jensen