Følg med med Email

24. marts 2019

Mossernes udbredelse i Europa - en Pixie-bog

Af Bent Odgaard

Måske sidder du og planlægger næste mosekskursion til et dejligt sted i Europa. Eller måske har du bare lyst til en virtuel rejse, hvor du kan drømme om de dejlige mosser, der findes i Europas afkroge. Du kan jo starte med listen over samtlige mosser fordelt på nationalstater:

Er du interesseret i Middelhavsområder, er det værd at kigge på en artikel, der tager de nordafrikanske lande med: digitale.cbnbl.org/documents/CRY421.pdf

Men du kan også finde mere detaljerede oplysninger om de fleste landes mosser og deres udbredelse på nettet. Nedenfor har jeg samlet de ressourcer om udbredelser i de enkelte lande, som jeg kender til, men der er givetvis flere. Listen er alfabetisk efter lande.

God tur – analog eller virtuel!

Belgien
Det trykte værk L'atlas des bryophytes de Wallonie (2015) viser i 2 bind lever- og bladmossernes udbredelse og deres status i Wallonien. Kan købes samlet for 40 EURO på dette URL: http://biodiversite.wallonie.be/fr/31-08-2015-l-atlas-des-bryophytes-de-wallonie-est-sorti-1000-pages-et-2-volumes-inedits.html?IDD=4890&IDC=3419

For Flanderens vedkommende er det noget mere besværligt. På den flamsksprogede side https://flora.inbo.be/Pages/Common/Default.aspx kan man dels finde en afkrydsningsliste (”Streeplijste”, som også er en checkliste for området, dels hente lister over fund af de enkelte arter (klik ”Rapportiering/Overzicht”, derefter ”VerspreidingSoort” og brug opslaget til at finde fund i et bestemt tidsinterval i Excel-, csv- eller Word-format).

http://www.nowellia.be/1-8-downloads/?lang=en kan findes en checkliste for Belgien publiceret i 2007.

Britiske Øer
Har du ikke allerede Atlas of British and Irish Bryophytes (https://www.naturebureau.co.uk/bookshop/bryophytes-atlas-detail) så er der mulighed for at finde arternes udbredelse på det engelsksprogede URL https://nbnatlas.org/, der viser såkaldte accepterede og ukonfirmerede fund med hver sin signatur.

Estland
På eLurikkus https://elurikkus.ee/bie-hub/search kan der på engelsk søges på alle organismegrupper i Estland. En del data for rødlistede arter er ”restricted” og vises derfor ikke på et kort.

Finland
Finlands artdatacenter https://laji.fi/sv kan tilgås enten på finsk, svensk eller engelsk. Ud over prikkort kan man få direkte adgang til data om den enkelte observation og data kan også downloades.

Frankrig
Der kan vælges mellem fransk eller engelsk. Udfyld artsnavn under ”Search data on species” og klik OK. Der vises gode fotos af arten i felten og mikroskopbilleder. Typisk for den franske kultur vises herunder et verdenskort med udbredelsen i ”Pays francophone”, de fransktalende lande. Endelig vises en kort over departementer, i hvilke arten er fundet med sikkerhed (mørkt grøn), eller forventes at ville kunne findes (lyst grøn). Man kan se antallet af datapunkter og ved tryk på disse kommer et Frankrigskort frem, hvor man kan klikke f.eks. ekspertbestemte fund frem.

Udelukkende på fransk. Man kan søge på art, men fundbilledet er åbenlyst mangelfuldt. Nogle områder er fint dækket, andre er helt uden fund.

Holland
Det hollandske site på https://www.verspreidingsatlas.nl/ mossen er modsat det tyske ekstremt hurtigt til at opdatere. Sproget er hollandsk, men rimeligt forståeligt, hvis man kan engelsk og tysk, ellers er der jo onkel Googles oversættelsesbureau. Ud over udbredelseskort er der oplysning om økologi og habitater. Mange af arterne har fotos af noget svingende kvalitet.

Iberiske Halvø (Spanien og Portugal)
Det spansksprogede URL http://briofits.iec.cat/ er uhyre intuitivt opbygget og viser udbredelsen af fund før og efter 1970. Man kan som kortbaggrund vælge topografi eller f.eks. årsnedbør eller temperatur. Systemet kan dog være lidt langsomt til at opdatere. Hverken Azorerne, De Kanariske øer eller Madeira vises.

Italien
Dryades-projektet http://dbiodbs.units.it/carso/chiavi_pub00 rummer bl.a. en biodiversitetsdatabase over mosser. Man kan på italiensk og engelsk søge på arter og få deres regionsvise udbredelse vist. Derimod vises ingen prikkort. Der findes også italiensksprogede specialnøgler til akvatiske arter samt lokale floraer. Systemet er ikke særligt brugervenligt.

Luxemburg
Siden er på engelsk og tillader søgning på arter uden at logge ind. Der vises en liste med alle fund samt et udbredelseskort. Man kan klikke på hvert fund og få yderligere detaljer samt rødlistestatus i landet. Man kan også tilvælge Natura2000 og fredede områder på kortet.
En detaljeret pdf-fil med artskatalog og udbredelseskort kan hentes på dette URL: https://ps.mnhn.lu/ferrantia/publications/Ferrantia65.pdf

Norge
På Artskart http://artskart1.artsdatabanken.no/FaneArtSok.aspx kan søges på artsudbredelse og flere arter kan vises samtidigt. Man kan også begrænse kortet til sikre fund med belæg. En meget fin service er den direkte adgang til data om hvert eneste fund.

Schweiz
Det tysk-/fransksprogede URL https://www.swissbryophytes.ch/index.php/de/verbreitung?taxon_id=nism-2321 har en meget høj standard, idet det tilbyder en lang række oplysninger om fund. Ud over udbredelsen af fund før og efter et valgfrit år og højdedata vises også fine fotos af habitater samt af arterne.

Sverige
Artdatabanken http://artfakta.artdatabanken.se/ er nok kendt af de fleste. Det svensksprogede site rummer alle organismegrupper og er hurtigt at anvende. For mossernes vedkommende vises den tekst, der er publiceret i Nationalnyckeln, dog er nogle dele som f.eks. slægten Oncophorus opdateret efter nyere forskning. Prikkortene udvides i takt med at nye fund indrapporteres.

Tyskland
Tysksproget system på www.moose-deutschland.de med gode udbredelseskort samt noter om habitat, økologi og trusler. Serveren er desværre temmelig langsom.

Østrig
En checkliste for Østrig findes her: http://cvl.univie.ac.at/projekte/moose/

15. december 2018

Hip-hip-hurra!

Af Mette Kirkebjerg Due

Bryologkredsen har fødselsdag den 15. december og fylder 25 år.

Bryologiens historie i Danmark har dog langt dybere rødder. Helt tilbage i 1856 udgav Thomas Jensen det første værk om mosser i Danmark, “Bryologia Danica”. Efter ham fulgte flere både mere og mindre kendte bryologer, men et egentligt samlingspunkt for mosinteresserede kom først til i oktober 1947, hvor den første forening ved navn “Bryologkredsen” blev dannet under Dansk Botanisk Forening. Initiativet til den første Bryologkredsen blev taget af Tyge Christensen, Kjeld Holmen og Eva Clausen. I det første årti efter foreningens stiftelse var der stor aktivitet, og foreningen udgav bl.a. en række prikkort over danske mossers udbredelse. Foreningens arbejde stilnede dog gradvist af, og i de næste årtier foregik det bryologiske arbejde primært i regi af universiteterne.

I 1993 blev en ny mosforening dannet med det sigte at skabe et uformelt forum for interesserede i bryologi. Initiativtagerne til foreningen var Lilli Humle, Gunner Rylander Hansen og Gert Steen Mogensen, der gennem længere tid havde drøftet for og imod dannelsen af en dansk forening.

I indkaldelsen til det stiftende møde skrev de: “for os er det afgørende, at danske bryologer kan mødes et par gange om året til en fælles ekskursion, hvor vi kan besøge udvalgte, interessante lokaliteter rundt om i landet”. Og videre: “vi er mere interesseret i en socialt velfungerende forening end i en kompliceret og stærkt formaliseret arbejdsform” (brev fra Mogensen, den 3. december 1993).

Foreningens officielle navn var først Bryologkredsen II, men i 2005 blev det besluttet at slette to-tallet, og foreningen hedder nu Bryologkredsen (Danish Bryological Society). Dens vigtigste formål er at fremme alle grene af den bryologiske forskning.

Foreningen besigtiger en af de få eksisterende højmoser i Holland, april 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due

De første 10 år havde vi intet kontingent, og medlemstallet” lå på omkring 80 i 2004, da kontingentet blev indført. I de første år herefter faldt medlemstallet væsentligt til mellem 40 og 50, men antallet af betalende medlemmer er nu på omkring 90.

Bryologkredsen har en medlemsskare, som spænder fra studerende, naturinteresserede amatører til professionelle bryologer. En gennemgang af medlemslisten afslører dog klart flertal af biologer. Nybegyndere er altid velkomne, og der er plads til at arbejde med mosser ud fra den enkeltes lyst og evner. Man kan altid få hjælp og vejledning fra de mere erfarne bryologer, som gerne videregive deres viden.

Inventering i Kollund Skov for Den Danske Naturfond, september 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due.

Foreningens nuværende aktiviteter er to årlige weekendture forår og efterår, samt kortere udflugter. Vi har også bestemmelsesaftener i København, Århus og Ribe, hvor eksperterne og de erfarne moskendere hjælper de øvrige deltagere med at artsbestemme materialet, der bliver samlet på fælles ekskursioner eller på egen hånd.

Aktivitetsniveauet blandt medlemmerne er meget forskelligt. Nogle er medlem bare for at følge lidt med i hvad foreningen laver, nogle kommer kun til mosbestemmelsesaftenerne, men et stigende antal tager hele pakken med: Hvor der før typisk var 10-15 deltagere på de halvårlige ekskursioner, er vi nu ofte omkring 20 eller flere.

Mad og drikke må der til. Efterårsekskursionen til Als og omegn, oktober 2018.
Foto: Mette Kirkebjerg Due.

Læs mere om den danske bryologi og Bryologkredsen:
Goldberg, I. & Kirkebjerg Due, M. 2017. Bryologi i Danmark – fra Thomas Jensen til Bryologkredsen. – Myrinia 17 (2): 82-95.
Mogensen, G.S. 1990. Udforskningen af Danmarks mosser 1940-1990. - Urt 14 (2). 150-års jubileumsnummer: 68-77.
Mogensen, G.S., Nyerup Nielsen, M. & Goldberg, I. 2015. Bryologkredsen runder 20 år. – Urt 38 (1): 34-35.

9. september 2018

Ekskursionsberetning fra Forårstur 2018 til det nordøstlige Holland

Ekskursionsdeltagerne har måttet sande, at spændende belæg ikke bestemmer sig selv i feltsæsonen og over sommerferien. Derfor kommer denne ekskursionsberetning bedre sent end aldrig, selvom al hjembragt materiale ikke er bestemt.

Vi spoler tiden tilbage til det spæde forår og drager små 300 km mod sydvest, nærmere bestemt Oude-Pekela i det nordøstlige Holland i slutningen af april.

7 personer fra Bryologkredsen havde taget imod invitationen fra vores søsterorganisation i Holland, BLWG, som både består af mos- og laventusiaster. Hvilke forventninger havde vi? Cryphea heteromalla var på de flestes læber… Hvad angår logi, fandt vi hurtigt ud af, at i Holland gør de tingene lidt anderledes; der overnattes i telt (det gjorde de færreste fra Bryologkredsen), og om aftenen er mosser/laver bandlyst, for her hygges med rødvin og bål. Så de medbragte stereolupper og mikroskoper stod bare til pynt i en lejet campingvogn.

En større gruppe tog fredag morgen af sted mod en af Hollands ældste skove, Lieftinghsbroek, ca. en halv time mod SØ. Omkring skoven har de proaktive hollændere lavet naturgenopretning på gammel landbrugsjord ved at skrabe ca. 30 cm muldjord af. Tilbage var den vandlidende, blotlagte ler-/sandflade i successivt vigør med flere hektar mosdække samt spredte karplanter. På arealerne fandtes en skøn blanding af små akrokarpe bladmosser tilknyttet ler, muld og sand (bl.a. Pleuridium subulatum, Ditrichum cylindricum, Pseudephemerum nitidum), en god portion levermosarter (bl.a. Riccia beyrichiana, Fossombronia sp.) samt spredte forekomster af pleurokarpe bladmosser (bl.a. Archidium alternifolium) og karplanter (bl.a. pilledrager). Arealerne efterlod stof til eftertanke, for kunne det også lade sig gøre at genoprette lige så spændende natur i Danmark? Det lovede rigtig godt for resten af turen!
Afskrabet flade med bl.a. Pleuridium subulatum. Foto Mette K. Due. 

Den afskrabede flade vs. den højtliggende og frodige landbrugsjord. Foto: Marie S. Glahn.
 Sumpskoven skulle vi naturligvis også se, og her var lav-folket lidt mere på hjemmebane. Af hensyn til læserne (og ikke mindst undertegnede) holder vi fokus på mosserne. Skoven bestod af rød-el og andet løvfældende og var rimelig åben, til tider mere sø en skov. Sumpskoven har efter sigende aldrig været forstligt drevet. Det blev til flere spændende fund såsom Dicranum tauricum og Dicranum montanum i mængder, (naturligvis fristes man til at sige) nyfund af Plagiothecium latebricola, den i Danmark ret nye art Cryphaea heteromalla, som tilsyneladende er i kraftig spredning mod nord, og til hollændernes store begejstring nyfund af Nowellia curvifolia, som på disse egne ikke er så almindelig.


Sumpskoven med en afskrabet flade i baggrunden. Foto: Mette K. Due
Lørdag var sur – forstået på den måde, at vi fokuserede på de sure naturtyper på sandede jorde. Vi skulle forevises nogle af deres fineste sure moser, bl.a. ved Jipsingboertange ved Sellingen. I Holland er der nu kun nogle forsvindende små rester tilbage af fordums gigantiske tørvemoser på de vidtstrakte flader, hvor der ikke var marsk. Men! Vi befandt os i et lille blåtopdomineret hul på ca. 1 ha omgivet af kedelige skov. Hollænderne fremviste stolt tuerne af Sphagnum magellancium og S. papillosum, og der var stor opmærksomhed på fundet af S. russowi. Sjovt at nogle skulle have dårligere natur end i Danmark, kunne man tænke. Det hjalp da flere fik den i Danmark sjældne Calypogeia arguta på krogen, men arten er ret almindelig i Holland. Hjembragt materiale viste dog, at der havde gemt sig lidt Sphagnum affine i mosen. Et opslag på den velfungerende hollandske artsportal (https://www.verspreidingsatlas.nl/) viser, at der kun er 6 kendte lokaliteter for arten i hele landet, så det var en dejlig overraskelse!

Dagen bød også på plantet skov, og hvad kan der så lige gemme sig der, tænker man måske. Denne del af turen var ret interessant, idet vi fik åbnet øjnene for et nyt habitat, som måske også kan vise sig at rumme sjældne arter herhjemme. I Holland har de flere fund af interessante arter i unge egebevoksninger, bl.a. af Neckera pumila og den i Danmark nye art Cololejeunea minutissima, som kun kendes på ét voksested. Sjovt nok var hollænderne også svært begejstrede for et fund af Porella platyphylla.

Al den natur skulle også spices up med lidt kultur og sightseeing, mente vores gode værter. Her bød de på kaffe og kage i en meget charmerende, lille by, som er udpeget UNESCO verdensarv.

Den sidste dag skulle vi til en lokalitet i den alleryderste krog af Holland, nemlig et pilekrat i motorvejskanten lige op ad grænsen til Tyskland. Udover de for gæsterne logistiske fordele ved lokaliteten, var lokaliteten også valgt, fordi området ikke før var inventeret. I Holland foregår den frivillige artsinventering hovedsageligt i 10x10 km ruder, hvor man i bedste AFD-stil kan ”booke” en rude, som man har ansvaret for at inventere. Dette krydret med et online, interaktivt fælleskab og netværk gør tilsyneladende inventeringen meget systematisk og effektiv. Pilekrattet var desværre ikke særligt spændende andet end, ja hvad tror I? Den i Holland allestedsværende Cryphea heteromala selvfølgelig.

Cryphea heteromala. Foto: Marie S. Glahn

Alt i alt en rigtig god tur med nye naturoplevelser, nye bekendtskaber og mere perspektiv på den danske mosflora. Hermed en stor tak til vores søsterorganisation for at arrangere turen og en varm anbefaling til andre danske bryologer om at deltage i udenlandske ture.

På vegne af deltagerne fra Bryologkredsen,
Marie S. Glahn

22. februar 2018


Stor Sporemos (Archidium alternifolium (Dicks. ex Hedw.) Mitt.) - og hvad herbariet gemte
Af Irina Goldberg

Stor Sporemos (Archidium alternifolium Dicks. ex Hedw.) Mitt.) er beskrevet som en sjælden art i “Den danske mosflora” (1976). I de sidste par år er der kommet en række fund af den i Thy, hvor Knud Knudsen primært eftersøger levermosserne på lokaliteterne, som vi ikke har bryologisk viden om. Det ser ud som om arten er ret almindelig i området, hvor dens foretrukne biotop - fugtig, oftest sandet åben jord på heder – er udbredt.

Rasmus Fuglsang fandt Stor Sporemos på et lignende voksested tæt på Omme Å på Bryologkredsens efterårsekskursion i 2014, men på Læsø og Rømø kender vi den fra en anden biotop, på engmyretuer på strandenge, hvor den ofte vokser i selskab med Salt-Bægermos (Hennediella heimii (Hedw.) R.H. Zander) og Sortgrøn Snoblad (Tortella flavovirens (Bruch) Broth.).

I beretningen om årets fund 2017 i URT har jeg skrevet, at fundet ved Juvre på Rømø var det første på øen. Nu læser jeg i “Danmarks Mosser” af Jensen (1923), at arten tidligere var fundet på Rømø af Jaap, formentlig i starten af 1900-tallet.

For at undersøge artens kendte udbredelse gik jeg på opdagelse i herbariet ved Statens Naturhistoriske Museum i København. Det nævnte materiale af Jaap kunne jeg ikke finde. Muligvis blev det sendt tilbage til indsamleren efter bestemmelsen, men der er en række andre specimens, som dækker perioden fra 1893, hvor arten blev opdaget for første gang i Danmark, til 1980, hvor den blev belagt i samlingen for sidste gang. Typisk er der kun én indsamling pr. lokalitet, men i Råbjerg Mile har man fundet arten flere gange: i 1903, 1910 og 1980, og ca. samme sted, omkring søerne.

De røde prikker er indsamlinger i herbariet på SNM (1893-1980), de grønne er Bryologkredsens observationer (1996-2017).
Det første danske fund af Stor Sporemos blev gjort på Fanø i 1893. Professor E. Warming med assistance af C. Raunkiær ledte dengang en ekskursion for 20 naturhistoriske og geografiske studerende fra Københavns Universitet. Beretningen om ekskursionen publicerede han i det 19. bind af Botanisk Tidsskrift (s. 52-86). På ekskursionens første dag, d. 14. juli 1893 gik turen bl.a. til nordenden af Fanø, hvor de studerende skulle stifte bekendtskab med vegetationstypen “grå” klit. Warming skrev, at de “triste grå klithøje tjente ikke til andet end til græsning for får”, men mellem disse fandtes lavninger af forskellig art og størrelse, og i de laveste og fugtigste af dem blev Archidium alternifolium opdaget.

Den første danske indsamling af Archidium alternifolium fra Fanø. Ærgerligt, at den er delt op i to specimens, hvor det ene er med en maskinskreven etikette, der angiver en forkert dato.


Det indsamlede materiale blev bestemt af C. Jensen. Hans brev til E. Warming ligger i konvolutten sammen med den oprindelige indsamling.

Hvalsø, 16/9-1893

Højstærede Hr. Professor!

Hermed sender jeg de jydske mosser tilbage, håber da at De endnu ikke har savnet dem, det var mig ikke muligt at undersøge dem, dels på grund af andet arbejde og dels for gæsten, som lagde beslag på min øvrige tid. Den lille samling var værdifuld ved indhold af en for Danmark ny art (og slægt), nemlig den lille cleistocarpe Archidium alternifolium, der udmærker sig ved sine usædvanlig store sporer. Jeg samlede den i sommeren ved Vänern og et andet sted i Vestgötland og havde netop påtænkt at eftersøge den her i egnen i efteråret, smigrede mig med at skulle blive den første der fandt den her i landet, men må nu gratulere Hr. Professoren i anledning af fundet.

Med hilsen,
Jeres ærbødige og hengivne
C. Jensen




22. november 2017

Ekskursionsberetning: Efterårstur til SV Jylland med Bryologkredsen, 27.-29. oktober 2017
af Marie Glahn
 
Bryologkredsens efterårstur gik i år til Sydvestdanmark, og fredagen begyndte i noget af det sydvestligste, vi kan komme, nemlig vadehavsøen Rømø. Fantastisk vejr for Vestkysten i november friskede op på de vidtstrakte strandenge efter den lange køretur, og heste og kreaturer modtog os vel ved lokaliteten. De øvre strandenge på Rømø Nørreland var uden for meget vand (!), og de mange fine engmyretuer kunne beundres af de ca. 20 fremmødte.

Engmyretuerne har en særlig kort vegetation, hvilket giver plads til små ”sarte” mosarter. Foto: Johanne Fagerlind Hangaard.

Netop engmyretuerne er voksested for nogle interessante og meget små mosser – for små mente nogle nok. Her blev våde knæ belønnet med de sjældne bladmosser Tortella flavovirens og Archidium alternifolium, mens den eftertragtede Hennediella heimii vist ikke skal besigtiges på jyllandsturene. Den visner tilsyneladende hen om efteråret, så trods hyppigt forekommende på lokaliteten i april var den desværre intetsteds at se på turen.


Nyt fund af stor sporemos (Archidium alternifolium), men billedet viser ikke de store karakteristiske sporer. Arten kan dog også kendes på bladenes ens størrelse op ad stænglen.
Foto: Bent Odgaard.

Ingen tur til Vestkysten uden en tur op i klitterne og se havet, så videre til Lakolk. Her blev de mest udholdende af den forblæste og sandknasende gruppe udsat for en smule klitflora, bl.a. klit-limurt, klit-vintergrøn, klit-natlys og klit-vokshat krydret med Pseudocrossidium hornschuchianum, Rhynchostegium megapolitanum og Tortula subulata. Spids rulletand (Pseudocrossidium hornschuchianum) voksede på sand, hvilket er et noget andet substrat end dets sædvanlige på kalkholdigt ler. Et velfortjent måltid samt lidt varme i fingrene blev værdsat på et hyggeligt spisested på Lakolks Pommefrit-Straβe.

Herefter var der indlogering i hjemlige højskolestuer på fastlandet 15 km sydøst for Ribe samt hyggenøgling.

En lørdag i gråvejrets tegn spolerede ikke troldestemningen i Draved Skovs nordøstlige hjørne, den bryologisk ret uudforskede Gråbjerg Mose. Sådan en gammel skovbevokset tørvemose med blandet nål og løv, næsten mere dødt end levende, er altså fascinerende!

De få der ikke var blevet væk fra hinanden i den store skovbevoksede tørvemose, Gråbjerg Mose, Draved Skov.
Foto: Johanne Fagerlind Hangaard.

Mosen havde måske ikke så overraskende en række typiske mosser på højmose såsom Sphagnum magellanicum, S. papillosum, S. rubellum samt levermosset Odontoschisma sphagni. Der var faktisk rigtig meget mos, og det slog også ud på artslisten med over 50 fundne arter på de to timers traven rundt. En af de mere sjældne var den mindste af vores tæppemosser, nemlig Spinkel tæppemos (Plagiothecium latebricola), som ofte vokser på nedbrudt ved i et fugtig miljø. Ud over dette blev der bl.a. fundet rigelige mængder af Dicranum majus og D. monatum og mindst otte arter af tørvemosser – bl.a. Sphagnum angustifolium og S. capillifolium. Alle fandt i øvrigt ud igen af den store og uoverskuelige skovmose, men derfor kan den lille smule ventetid ved bilerne passende udnyttes for kratluskere; på en pil i vejkanten voksede nemlig Hypnum resupinatum.

Videre til den genoprettede (og meget våde!) Sølsted Mose, som skulle gemme på de sjældne Pseudobryum cinclidioides og Sphagnum obtusum. Men da ingen havde dykkerudstyr med, måtte vi desværre opgive ævred. Til gengæld blev en for lokaliteten ny art fundet, den sjældne og let oversete tørvemos Sphagnum affine.

Videre til dagens sidste lokalitet, som nogle af de mere nørdede havde set ekstra frem til. På den våde hede på Helm Polde blev der under Biowide-inventeringen fundet en lille sølle levermos under navnet Calypogeia arguta, hvilket ikke desto mindre vakte en del opsigt, da det er det eneste nuværende kendte voksested i Danmark for den! Så ca. kl. 16.30 stod en blandet skare af enten meget begejstrede eller meget trætte (de mere indtryksmættede) folk på den statsejede våde hede i Lindet Skov-komplekset. Det var i øvrigt den bedste levermoslokalitet på turen med fund af Tørve-sækmos (Calypogeia neesiana) og Fåtandet dværgtråd (Cephaloziella spinigera var. spinigera), som begge blev fundet i Sønderjylland for første gang.


Liden sækmos (Calypogeia arguta) eftersøges i blåtophede på Helm Polde. Foto: Bent Odgaard.

Søndag morgen tog solen revanche, og hedeområderne i Stensbæk Plantage, ikke langt fra højskolen, viste sig fra deres flotteste side. Den spektakulære Stensbæk Hede med de flade, våde bakketoppe – klimperne – blev beundret af et lettere mystificeret publikum. Hvordan kan man kravle op ad en 4 m høj bakketop for på toppen at finde diverse tørvemosarter og vådbundsflora? Jo, når det man kravler op i, er tusinde år gamle hedemoser, som ikke er blæst væk med vestenvinden, og vedligehold af det berygtede al-lag på hedejord. Således sjaskede vi rundt i bl.a. Sphagnum papillosum, S. capillifolium, S, compactum og Polytrichum strictum på bakketoppene.


En af de mindre klimper med tydelig lavning i midten.
Foto: Peter Wind.

Naboheden Ballumbjerg er en våd hede af mere typisk karakter, men ikke desto mindre med himmelblå småsøer mellem lyng og tørvemosser. Her sluttede denne turs tørvemosundervisning med bl.a. Sphagnum molle, S. compactum, S. inundatum, S. auriculatum og S. affine. Der blev desuden kigget efter den for Danmark meget sjældne Sphagnum strictum, som efter nyfund i en midtjysk plantage for nylig, vurderes at kunne gemme sig rundt omkring i landet - hold øje med den! Om vi fandt den på Ballumbjerg Hede er ved at blive afgjort af kyndige folk.


De første tegn på at klokken nærmer sig frokosttid.
Foto: Johanne Fagerlind Hangaard.

En sjælden lang og behagelig frokost på sidstedagen af turen blev nydt af alle i efterårets klare sol på den smukke hede. Tak for en hyggelig og vellykket tur til alle deltagende!


De glade ansigter skyldes nok snarere den hjemmelavede kage end regnvejret og den oversvømmede Sølsted Mose.
Foto: Torben Gang Rasmussen.