Følg med med Email

7. maj 2015

Kom videre med levermosserne

Der er sikkert mange der endnu ikke ved, at den primære, danske levermossamling ved Statens Naturhistoriske Museum, Herbarium C, er blevet katalogiseret, digitaliseret og gjort tilgængelig via internettet. Man kan roligt sige, at det er et kæmpe skridt for udbredelsen af viden om levermosserne i Danmark. Aldrig før har det været muligt, at slå op, hvor og hvornår forskellige arter er indsamlet.

Scapania compacta, Tved Klitplantage, Thy 2014
Databasen omfatter langt de fleste levermosser og hornkapsler i dansk herbarium. Thomas Jensen foretog de ældste registrerede indsamlinger i 1860-erne og disse dannede baggrund for hans flora i første bind af Dansk botanisk tidsskrift (1866). Christian Jensen foretog ligeledes lange indsamlingsrejser, især i Jylland, inden Danmarks mosser, bd. I. Lever- og tørvemosser, udkom i 1915. C. Jensens indsamlinger udgør en væsentlig del af de registrerede fund. Efter krigen udgør indsamlinger, foretaget af Bryologkredsens medlemmer, en anden, nyere, væsentlig del af samlingen.

Indsamlingerne er blevet kritisk gennemgået af Kell Damsholt og danner baggrund for TBU-kort over arter og underarter i Danmark. Nye indsamlinger lægges til i databasen, når en indsamling er indsendt, godkendt og interkaleret i dansk herbarium.

Nomenklaturen følger Illustrated Flora of Nordic Liverworts and Hornworts. Damsholt, K. 2002.

Online databasen er blevet til ved i et samarbejde mellem Kell Damsholt og Christian Lange. Databasen indgår som en del af de digitale samlinger ved Statens Naturhistoriske Museum, og er stadig under udvikling. 




Eksempel på søgning på arten Riccia huebeneriana. Resultatet kan vises på tabelform og som klikabelt Googlekort.
Men hvad kan man så bruge det til? Dette indlægs forfatter har brugt databasen til at se, hvad der er fundet i eget område, og til at se, hvor arterne på ”ønskelisten” er fundet gennem tiden. På den måde kan databasen bruges til at planlægge kommende ture. Besøg på kendte lokaliteter for en given art kan samtidig medvirke til at give et bedre billede af artens habitatkrav, så man har en chance for at finde arten på nye lokaliteter.

På et mere overordnet niveau er databasen uhyre vigtig i forhold til at give et indtryk af arternes udbredelse og hyppighed gennem tiden, og det er essentielt i forbindelse med en – forhåbentlig – snarlig rødliste for alle danske mosser. Hvis vi dog bare havde noget tilsvarende for blad- og tørvemosser!

Manden som skal takkes for tilblivelsen af dette fantastiske værktøj er først og fremmest Kell Damsholt (lektor emeritus), som har gjort et kæmpe stykke arbejde for at få databasen stablet på benene. Det er en forbilledlig indsats Kell har gjort, og det er et værktøj, som vil have stor værdi i mange år. Der skal lyde en stor tak her fra!

Databasen kan findes her.

23. februar 2015

Hvad har Jelling og Velling til fælles?

Udover at der findes skov, så vi både har en Jelling Skov og Velling Skov, kan det allerede nu afsløres, at spørgsmålet også har noget med mos at gøre… Men vi starter lige lidt tilbage i tiden.

Efterårsekskursionen i 2013 gik, som nogen måske husker, til Jelling-området, hvor vi bl.a. skulle se, om vi kunne genfinde nogle af de spændende arter som Albert Jensen havde fundet og indsamlet i starten af 1900-tallet. Allerede på for-ekskursionen, hvor Irina Goldberg og dette indlægs forfatter deltog, blev det klart, at meget var forandret de sidste 100 år og det ikke til det bedre. Det var selvfølgelig ikke nogen overraskelse, men alligevel interessant, fordi det var så tydeligt og kan dokumenteres. Habitaterne for mange af de rariteter, som A. Jensen fandt i sin tid, er fuldstændigt udraderet.

Det var dog særlig én stor og glædelig overraskelse på for-ekskursionen… Ud af det blå fandt vi nemlig en rimelig kraftig bestand af Fissidens pusillus (Bæk-rademos) i et skovvandløb i Jelling Skov, ikke langt fra golfklubben. Fundet er omtalt i årets fund 2013 (URT 1, 2014).

Fotograf Mette K. Due .Fissidens pusillus, Jelling Skov, 2013
Fissidens pusillus er en lille mos, som ikke bliver meget mere end 5 mm. lang og 1-1,5 mm. bred. Bladene er ligesidede med tilspidset bladspids og har en randsøm af aflange celler, som man også kender fra den almindelige F. bryoides. Sporehuse forekommer almindeligt. Man bør altid tjekke de mikroskopiske karakterer, da Fissidens pusillus er en del af et artskompleks, hvor det kan være vanskelligt at adskille arterne. De andre forvekslingsmulighede i komplekset er F. gracilifolius, F. viridulus, F. minutulus (syn. F. limbatus) og F. exiguus. Der er en hel del forvirring omkring taxonomien, men kan lære lidt mere om de forskellige arter ved at studere Nationalnyckeln eller M.F.V. Corley’s artikel fra 1980 i Journal of Bryology om Fissidens viridulus komplekset på De Britiske Øer og i Europa. I Danmark er der god sandsynlighed for at en lille Fissidens med en randsøm, som vokser på sten i vandløb, er Fissidens pusillus.

Bemærk den kraftigere randsøm, som ikke helt når spidsen. Fissidens pusillus i mikroskop
Fissidens pusillus er før fra Jelling i 2013 indsamlet 2 gange i Jylland og en enkelt gang på Bornholm. De jyske fund er fra hhv. Vorgod Å, Torvig Hede, stemmeværket ved Torvig Kanal i 1946 af S.M. Rasmussen, og Gjessø Skov syd for Thorsø i 1967 af K. Holmen/E. Warncke.


Skovvandløb i Velling Skov

Forleden dukker Fissidens pusillus så op igen, denne gang i Velling Skov, også i Søhøjlandet. Igen er fundet gjort på sten i et skovvandløb. Der blev fundet 2 små delbestande, som tilsammen næppe dækker mere end 30 cm2, og tæller vel under 100 skud. Fissidens pusillus har tilsyneladende nogle meget snævre krav til sit voksested. De 2 fund fra Jelling og Velling er begge gjort i skovvandløb med rimeligt stort fald. Vandløbene tørrer formentlig aldrig, eller kun meget sjældent, helt ud. Fissidens pusillus vokser karakteristisk på nedstrømssiden eller ”bagsiden”af sten, i eller lige over vandkanten. Man kan i beskrivelser af arten læse, at den vokser på sten, så det er måske lidt afvigende var det derfor, at se at Fissidens pusillus også kunne vokse på gammel beton. Indsamlingen fra Vorgod Å er dog formentlig også fra betonbygværk.

Spartlen ligger på sten, hvor der vokser Fissidens pusillus
Fissidens pusillus må regnes som meget sjælden i Danmark på trods af de 2 nylige fund. Man kan dog spekulere i, om Fissidens pusillus er under spredning i Danmark, måske som følge af at vandløbskvaliteten er forbedret gevaldigt de seneste 30-40 år. Fissidens pusillus er rimelig almindelig i det europæiske lavland.
Fra tid til anden vokser Fissidens pusillus på beton. Forstørrelsen viser den ene af de to delbestande fundet i Velling Skov
Besøget i Velling Skov giver lyst til at udforske skoven endnu mere. Der er til mange timers spændende jagt på mosser endnu… Måske Bryologkredsen skulle på besøg igen?

Tak til Irina Goldberg for information om Fissidens pusillus fra herbariet i København. Tjek Fugle og Natur indenfor de nærmeste dage for oplysninger om øvrige fund fra turen.
 Antitrichia curtipendula på en af skovens mange, døde bøgestammer)