Følg med med Email

28. december 2014

Navnekonkurrencen er afgjort!

I forbindelse med at foreningen søsatte sin nye blog, blev der udskrevet en navnekonkurrence. Der kom flere gode bud, uden deltagelsen dog var overvældende. Det på trods af, at man kunne vinde et helt årsmedlemsskab. Budene lød blandt andet ’Mosstafetten’, ’Bryoblog’,’Bryologisten’, ’Mosvennerne' osv. Tusind tak til jer der deltog!

Bestyrelsen har ved anonym afstemning afgjort, at bloggen i fremtiden skal hedde ’Sporehuset’. Jan Larsen står bag forslaget, så stort tillykke til ham!

Har du en lille tekst om din yndlingslokalitet, en turbeskrivelse, en art du har studeret i særlig grad eller bare nogle gode mosbilleder, så vil det være meget velkomment på vores fælles blog i det kommende år.


Til slut skal der blot lyde et: Godt nytår!!!, håber det må bringe mange spændende mosser!