Årets mosfund 2015

År 2015 har beriget os med mange bryologiske opdagelser, hvilke blev omtalt i artiklen, der lige er udkommet i første nummer af URT 2016. Hermed er et udpluk af de mest interessante fund.

 

John Brandbyge har fundet Warnstorfia pseudostraminea i Grauballe Mose, TBU 20. Arten er ikke opført på den danske tjekliste (Mogensen & Goldberg 2005), men det viser sig, at dette er andet fund i Danmark. I herbariet på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm ligger et specimen fra fugtig hede øst for Vangså i Thy, TBU 7, samlet af Thomas Brandt-Pedersen i 1975. W. pseudostraminea er en nordlig art, som kun har to forekomster i den sydlige del af Sverige. Den vokser i fattigkær og ligner sin slægtning, W. fluitans, men i modsætning til denne har den næsten rette eller svagt krummede blade, og bladvingeceller, der danner tydelige trekantede grupper, som ikke når ind til nerven. Den kan også forveksles med Straminergon stramineum, for bladene er ikke særligt lange, men den sidstnævnte art har en but eller afrundet bladspids.

 

Jan Larsen har opdaget Trichostomum crispulum i Karlstrup Kalkgrav, TBU 40, flere steder og i ret store mængder. Første danske fund er fra Hanstholm Vildtreservat, nærmere en littorinaskrænt nord for Sokland i Thy (TBU 6), hvor Bent Odgaard samlede den i 1978, og hvor Bryologkredsen forgæves eftersøgte den på sin efterårsekskursion i 2015. Bent har også fundet den i en lergrav ved Lysnet sydvest for Randers, og den sjællandske lokalitet er således den tredje i Danmark. Da blade af T. crispulum har indbøjet rand i deres øverste del, ligner den en art fra Weissia-slægten, som den er i familie med. Den kendes på en længere, brun stængel og brun nerve, som er gulgrøn hos Weissia. Desuden er bladspidsen bådformet – som man kender den hos en rapgræs. T. crispulum vokser på åben, stærk kalkholdig jord og er sjælden i hele Norden.

 

Bent Odgaard har fundet Polytrichastrum alpinum på en langstrakt kalkholdig bakkeskråning nord for Sokland i Thy (TBU 6). Den har tidligere været kendt fra Svinklovene, Fosdalen (Brandt-Pedersen 1978) og fra Hanklit på Mors (Odgaard 1980), samt Sundstrup, TBU 10 (samlet af Hans Øllgaard i 2000). På dansk hedder arten Grenet Jomfrukapsel, hvilket fremhæver dens vigtige feltkarakter. Hos Pogonatum urnigerum kan stænglerne også være forgrenet, men denne art har kortere, lyse blågrønne blade. Og laver man et præparat af længdelamellerne vil man nemt se forskellen på de to taxa: Hos P. urnigerum har topcellerne tykke vægge hele vejen rundt, hos P. alpinum er de kun tykke foroven.

 



Præparat af længdelamel (set fra siden): A - Polytrichastrum alpinum, B - Pogonatum urnigerum. Foto: Bent Odgaard.



Bryum tenuisetum hører til et kompleks Erythrocarpum, hvori alle arter kendetegnes ved at have rhizoidknolde. Korrekt bestemmelse afhænger af knoldenes farve og størrelse. Hos de fleste arter er rhizoidknoldene rødbrune, hos nogle er de violette, og kun B. tenuisetum har gule, 120-200 mkm store knolde, som består af forholdsvis få celler. Arten blev først kendt i Danmark i 1978, hvor den blev fundet på bredden af Foldgaard Sø på Læsø (Odgaard 1979). Året efter dukkede den op på Thyholm (samlet af Hans Øllgaard) - i begge tilfælde voksede den på fugtig, sandet jord. Iflg. Crundwell & Nyholm (1968) stammer det første danske fund fra 1863, i nærheden af Ribe. Sidste år blev den opdaget af Irina Goldberg i en tørvelavning på Sepstrup Sande, TBU 20.





Gule rhizoidknolde af Bryum tenuisetum. Foto: Ulrik Søchting & Irina Goldberg.







Annette Sode undersøgte mosfloraen i Langsøparken ved Silkeborg, TBU 20. I en kløft med væld i løvskov faldt hun over en kraftig Plagiomnium-art, som lignede P. elatum, men der var sporehuse i bestanden – et meget sjældent fænomen hos den dioikke art. Et nærmere studie har vist, at den indsamlede art er synoik (hunlige og hanlige organer sidder i samme perichaetium), og bladcellerne har trekantede hjørnefortykkelser, dvs. der er tale om en sjælden slægtning, nemlig Plagiomnium medium. Den er kun kendt fra 8 lokaliteter i landet, og de seneste indsamlinger er flere årtier gamle.





Grønne prikker viser forekomster efter 2005, røde er gamle indsamlinger i herbarium C ved Statens Naturhistoriske Museum.





Der er heller ikke mange indsamlinger af Sphagnum majus i Danmark – og prikken i TBU 20 er en ny lokalitet, en hængesæk i Addit Skov (fundet af Irina Goldberg).

 

Det forrige års store nyhed var fundet af levermosset Scapania gracilis på klithede ved Hvidbjerg Klitplantage i Thy (Rasmus Fuglsang Frederiksen). Knud Knudsen er gået på jagt efter den, og med bestemmelseshjælp fra Jan Larsen og Kell Damsholt er arten nu verificeret 3 steder i Tvorup Klitplantage og et sted i Nyrup Klitplantage (TBU 7).

 

Et fund af Lophozia wenzelii i Klovbakker, på Mors (Knud Knudsen) er også interessant. Arten er har en meget sporadisk udbredelse i Danmark, med nogle få indsamlinger på Nordbornholm, en i Nordsjælland, tre i den vestlige del af Jylland, en ved Ranum, én på Fur – de fleste er fra 1800-tallet; de seneste observationer er også fra Nordmors, Hanklit (Bent Odgaard, 2011) samt i Stenbjerg Klitplantage og på klithede ved Hvidbjerg Klitplantage, Thy (Rasmus Fuglsang Frederiksen, 2014). Den vokser på fugtigt sand eller jord, sjældent i hedemoser og på våde klipper.