Mosnørd på rejse

af Bent Odgaard

Før eller siden kommer en mosnørd i denne situation:

Man er et nyt sted gennem længere tid, man ser nogle spændende mosser, man har sin lup, men er i tvivl og kan dårligt vente til man kommer hjem til mikroskopet. Hvad gør man så?

Mine trinvist mere og mere målrettede løsninger på dette problem er samlet herunder.

Først fandt jeg ud af, at selv med en lup på 20x kan man forbedre mulighederne ved simpelthen at lave et bladpræparat, og så se på det i luppen op mod en lys himmel eller en anden lyskilde. Dette er

REJSEKIT nr. 1: lup 20x, solid pincet, præparatglas og dækglas.

Rejsekit nr. 1

Man kommer overraskende langt med kit nr. 1 i forhold til bladform, midtnerve, bladvingers afgrænsning og grovere tænder. Man kan endog skelne de enkelte celler, hvis de er over ca. 15 µm brede (20x lup), hvilket kan være nyttigt til f.eks. at adskille Pohlia cruda (cellebredde op til 12 µm) fra Pohlia wahlenbergii (cellebredde over 15 µm, oftest bredere). Eller Polytrichum longisetum (bladrandceller 16-20 µm i diameter) fra en Polytrichum formosum (bladrandceller 10-14 µm) med usædvanligt bred bladrand.

Næste trin kunne være at anskaffe en lup med større forstørrelse. Her skal man være lidt på vagt, fordi nettet flyder over med billige lupper, der lover f.eks. 30x eller 40x. Så køb et anerkendt mærke af god kvalitet, så er du mere sikker på forstørrelsen. Lupper med høj forstørrelse har altid en lille diameter i glasset.

REJSEKIT nr. 2: lup 20x, solid pincet, præparatglas og dækglas + lup med højere forstørrelse.

Under Coronakrisens mange aflysninger blev der penge til overs på kontoen, og jeg har anskaffet den såkaldte Weinschenk-lup, som er en klassiker af høj kvalitet med 10x, 20x og – sammenklappet – 28x. Den produceres for nuværende af firmaet Krüss, koster ca. 387 EURO og kan bestilles her: https://www.kruess-shop.de/Loupes/Weinschenk:::21_44.html?language=en.  De ekstra 8 gange giver overraskende meget opløsning, og luppen er virkelig en fornøjelse at bruge.

Weinschenk-luppen, her er 20x linsen foldet ind over 10x linsen til en samlet forstørrelse af 28x

På et andet niveau: I Bauhaus lod jeg mig friste af et Digiphot ”Clip type microcope”, som lover 60 – 100x. Det er en overdrivelse, men den giver nok ca. 50x vil jeg tro. Den kostede ca. 200 kr. og min forventning var derefter: ringe. Der fulgte en holder med til smartphone, men det har jeg ikke forsøgt mig med. Den har indlagt lys, men fungerer efter min erfaring bedst ved at holde et bladpræparat op mod lyset og så kigge på det i Digiphot’en. Meget vanskelig at bruge sådan håndholdt, fordi man både skal finde et blad, og holde præparatet i den rigtige afstand af luppen. Den lavet et omvendt billede, så det bliver det jo heller ikke nemmere af. Men det kan lade sig gøre, og jeg har da haft nogen glæde af det lille instrument på rejser.

Digiphot-luppen der giver en forstørrelse på ca. 50x

Under et nyligt 2 måneders ophold udenlands uden mikroskop eskalerende frustrationen dog så voldsomt, at jeg nu har besluttet at købe et egentligt rejsemikroskop. Så det bliver

REJSEKIT nr. 3: lup 20x, solid pincet, præparatglas og dækglas + rejsemikroskop.

Søgen på nettet gav mig to umiddelbare muligheder. Den første var Bresser XPD-101 (https://www.bresser.de/en/Microscopes-Magnifiers/Microscopes/BRESSER-Science-XPD-101-Expedition-Microscope.html), som koster ca. 555 EURO.

Bresser XPD-101 med lyskilde og krydsbord monteret

Det andet var ioLight Portable Microscope (https://iolight.co.uk/product/portable-microscope-x150-2mm-field-of-view/), som findes i to versioner, x150 og x400. Jeg valgte dog hurtigt ioLight fra af følgende grunde: Det har kun 1 forstørrelse, det er dyrt (780 £ i billigste version), og jeg stoler ikke på, at smarte digitale funktioner som indbygget WiFi til mobiltelefon virker i en anden elektronisk verden som om f.eks. 10. år.

IoLight 150x-version

Så mit valg faldt på Bresser XPD-101, som er rent mekanisk (læs pålideligt), og som jeg her beskriver lidt nærmere. Man kan spørge sig selv om det 555 EURO er rimeligt for et rejsemikroskop, man kunne jo købe et rigtigt mikroskop fra de penge. Men hvis man ikke rejser i bil, kan man jo altså ikke bare lige ha’ et almindeligt mikroskop med. Prisen gør, at Bressers mikroskop nok ikke bliver den store sællert, men det er af overraskende gedigen kvalitet. Jeg har ledt længe, men har ikke fundet noget ”Made in China”-mærke på mikroskopet. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti, men alt på mikroskopet (bortset fra linser og tænd/sluk-knappen) er lavet i metal, og det virker dermed som god, gammeldags tysk kvalitet. Metallet giver en vis vægt, som jeg kommer tilbage til.

Bresser XPD-101, hvor lyskilde og krydsbord er fjernet. Man ser de tre understillede okularer og til højre herfor den lille blanke fokuseringsskrue. Yderst til højre ses okularet.

Mikroskopet har et 10x okular og 3 objektiver, 4x, 10x og 40x, forstørrelser som passer fint til mosser. Objektiverne sidder omvendt, og præparatet betragtes derfor nedefra op igennem præparatglasset. Det giver selvfølgelig ikke så optimale optiske forhold som ved lysgang gennem dækglas, så man må lige pudse sine præparatglas ekstra godt. Over præparatet sidder så LED-lyskilden, som fødes af to AA-batterier, der kan fås hvor som helst i Verden. Skulle batterierne blive flade, kan lyskilden skrues af med fingrene, og dagslyset, en lommelygte eller en lampe kan give det lys der er nødvendigt, i alt fald til de to laveste forstørrelser.

Bresser har valgt at lade lyskilden give ringformet lys. Ved 4x og 10x giver det et billede i såkaldt mørkefelt, og 40x-objektivet har fasekontrast. Jeg selv foretrækker lysfelt, og det opnås da heldigvis også nemt ved 4x og 10x simpelthen ved, som beskrevet ovenfor at skrue lyskilden af, og bruge f.eks. en arkitektlampe eller lommelygte i stedet. En anden ting ved det ringformede lys er, at det kræver centrering i forhold til objektiverne. Jeg tror, at lyskilden kan justeres i centrering vha. 3 meget små ormeskruer (indre gevind 1,3 mm), som sidder på siden af lyskilden, men det er ikke dokumenteret i den kortfattede manual. Lyskilden virkede OK centreret på mit eksemplar.

Det ringformede lys - her reflekteret på en bordplade - giver mørkefelt ved lave forstørrelser og fasekontrast ved 40x

Mikroskopet har et fint krydsbord, der styres via to skruer, og som passer til normale præparatglas. Der er endog nonius-skala, så positioner kan angives med stor nøjagtighed. Man skal lige vænne sig til at lave præparatet i glassets højre side, da krydsbordet ikke tillader undersøgelser i den venstre side. Man kan dog selvfølgelig vende præparatglasset, hvis det interessante skulle vise sig at ligge i venstre halvdel.

Kvaliteten i forarbejdningen giver som nævnt en vis vægt. Samlet vejer det 1 kg, men vægten kan reduceres til 750 gram, hvis lyskilde og krydsbord efterlades hjemme. Trekvartkilo er dog en vis vægt, så måske må du efterlade lidt af det fine tøj derhjemme – men hvem har også brug for det, når du kan se på mosser!

Mobiltelefonsnapshot af blad af Myurella julacea i mørkefelt (tv) og lysfelt med 10x objektiv. Billedet yder ikke fuld retfærdighed til mikroskopets opløsning.

Lad det være sagt afslutningsvist: Den optiske kvalitet er IKKE på niveau med dit hjemlige mikroskop, som det derfor næppe vil erstatte. Men det er sikkert mindst lige så godt som de mikroskoper, de store bryologer som Hedwig og navnkundige C. Jensen sad med i forne tider. Og det vil kunne levere mange bestemmelser selv i Langbortistan uden elektrisk lys og andre bekvemmeligheder. Litteraturen kan du ha’ på din mobiltelefon.