Af Mette Kirkebjerg Due
Mangt en mosinteresseret besøgende har sikkert sukket dybt
og længselsfuldt ved synet af de mosbeklædte sten og stemmeværker, når turen er
gået til Danmarks ældste by, Ribe. Det har jeg i hvert fald selv!
Men de indhegnede haver, stejle husgavle og det brusende
vand gør lokaliteterne utilgængelige for den almindelige besøgende. Så da jeg
hørte rygtet om, at de tre centrale stemmeværker i Ribe skulle tørlægges i
forbindelse med at murværket skulle efterses og renoveres, var chancen der.
Næsten en sidste chance kunne man sige, for med renovering følger også
højtryksrensning og fjernelse af generende biologisk materiale - såsom mos.
De tre stemmeværker – eller vandmøller – i Ribes gamle
bymidte har en lang historie. Ribe Å forgrener sig i et deltaforløb gennem de
store eng- og mosestrøg øst for Ribe, og i flere løb i og omkring Ribe. I
middelalderen blev åen stemmet op, og der blev bygget møller de tre steder,
hvor åen passerede byen.
Længst væk fra den gamle bymidte lå Ydermøllen. Det er den
eneste af de tre ”møller”, som i dag har et egentligt møllehjul. Stemmeværket i det midterste løb hedder logisk
nok Midtmøllen, mens Kongens Mølle var beliggende tættest på det gamle
kongeslot, Riberhus. Den nuværende opstemning på stedet kaldes for Frislusen.
Under broen ved
Ydermøllen. Møllehjulet kan anes bagest til højre. Metalstængerne er en del af
et stillads, som blev stillet op i forbindelse med renoveringsarbejdet.
|
Ydermøllen stod først for tur til renovationsarbejdet i
sommeren 2016, og blev derfor først besøgt. Det skulle siden vise sig at være
langt den mest interessant lokalitet bryologisk set, men alle tre steder blev
undersøgt efter tur i april – juni måned. Timingen var altafgørende, for det
var først muligt at komme ned i åløbet ved det enkelte stemmeværk, efter der
var blevet sat en spunsvæg – en opstemning – op i vandløbet opstrøms værket.
Samtidig skulle entreprenørfirmaet, som udførte arbejdet, helst ikke være nået
at komme i gang med at spule væggene omkring stemmeværkerne alt for meget.
Broen ved Ydermøllen
set fra vest. Bemærk de mange mosbegroede sten i vandløbet med Platyhypnidium
riparioides og Fontinalis antipyretica.
|
Noget af det, som er med til at gøre stemmeværkerne så
interessante i lokal sammenhæng, er tilstedeværelsen af sten og kalk. Ribe er
som bekendt beliggende vest for israndslinjen og landskabet er som udgangspunkt
surt, sandet og fattigt på ordentlige, mosbegroede stenblokke.
Mens arter som Platyhypnidium
riparioides og Fontinalis
antipyretica er kedsommelige forventeligheder i østdanske vandløb, er de
sjældent set her på egnen. Det var derfor en glædeligt at finde dem i massive
mængder på stenene i vandløbet og på murværket især ved Ydermøllen.
Et andet interessant fund ved Ydermøllen var den store
forekomst af Orthotrichum cupulatum.
Det er en art, som egentligt er meget let at kende på sine store, runde
sporehuse, men som sandsynligvis overses, hvis man ikke lige er der på det
rette tidspunkt. Arten blev også fundet ved Midtmøllen, men i langt mindre
mængder.
Orthotrichum cupulatum
ses midt i billedet med de mørke blade og store sporehuse.
|
Endnu en art, som særligt skal fremhæves, er Leskea polycarpa. Igen er det ikke helt ualmindelig at finde den i Østdanmark, men det er et usædvanligt fund i
det vestjyske. Af andre mosser tilknyttet vand blev der bla. fundet Leptodictyum riparium og Hygroamblystegium tenax. Som et kuriosum
vokser der Rhizomnium punctatum inde
i fisketrappen ved Midtmøllen.
Artiklens forfatter
studerer noget meget interessant.
|
Der blev selvfølgelig også fundet en del almindelige
beton-mosser og generalister. Amblystegium
serpens gik igen på alle tre lokaliteter. På de lange, solbeskinnede mure
vest for Ydermøllen voksede der, foruden imponerende tæpper af den ikke helt
almindelige Syntrichia latifolia, en
del Schistidium apocarpum (s.s.). I
revner og sprækker i betonen blev der fundet Didymodon fallax, Barbula convoluta, Syntrichia ruralis, Bryum
capillare og Ceratodon purpureus,
mens der mere frit voksede tuer af Grimmia
pulvinata og Orthotrichum anomalum.
På de lidt mere skyggede og fugtige steder blev der fundet både Zygodon rupestris og Zygodon
viridissimus.
Midtmøllen set fra
øst. Vandstanden er normalt for høj til, at der kan gro noget på stenene i
selve vandløbet. Bemærk ”kulturlaget” i vandløbsbunden med bla. en halv
havemur.
|
Der var en meget tydelig forskel i både mængden af mos og
antallet af arter mellem Ydermøllen og de to andre stemmeværker. Det skyldes
sandsynligvis flere ting. Vandstanden i Ydermøllen er normalt så lav, at der
kan gro mos på stenene, mens der lader til at være for meget vand ved
Midtmøllen og Frislusen. Der var dog også væsentligt mere mos på væggene langs
vandløbet både ved selve Ydermøllen og et langt stykke nedstrøms, end der var
ved de to øvrige møller. Der er den store forskel, at Ydermøllen stadig har et
egentligt møllehjul, som er med til at piske vandet op. Dette kan måske have
betydning for luftfugtigheden i området, og dermed for lokalitetens egnethed
som voksested for mosser.
Vandløbet ved
Midtmøllen var generelt fattigt på mosser, men til gengæld rigt på potteskår og
ferskvandssvampe.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar